Pædagog til barselsvikariat i Børnehuset pr 01.05.2025 på 34 timer ugentligt.
Sønderborg Kommune
Børnehuset er forankret i Børneindsatser, som er en del af en tværfaglig enhed under forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed i Sønderborg Kommune. Børneindsatser består af to enheder - Familiekonsulentteam og Børnehuset. Vi tager afsæt i en systemisk, mentaliserende og neuroaffektiv tilgang i familien, og vi har i arbejdet med børnene og deres familier fokus på en troværdig, anerkendende og ressourceorienteret tilgang.
I Børneindsatser samarbejder vi tæt med Familie- og Ungeindsatser, socialrådgiver i Myndighedsafdelingen samt barnets og familiens øvrige professionelle og private netværk for at skabe forpligtende fællesskaber, barnet kan deltage og udvikle sig i. Hele organisationen tager udgangspunkt i et menneskesyn præget af ligeværdighed, inddragelse og forståelse for, at mennesker kan komme i krise og have forskellige livsbetingelser.
Formålet med Børnehuset
- At skabe et forebyggende tiltag i Sønderborg Kommune, hvor børnene og deres familier støttes i og omkring nærmiljøet så vidt dette er muligt.
- Arbejdet med familien sker ud fra en systemisk, anerkendende og relations orienteret tilgang, hvor der tages udgangspunkt i familiens dynamikker og de handlemuligheder, der ligger heri.
- At familien arbejder med forandringsprocesser i forhold til egne udfordringer, som f.eks. struktur og forudsigelighed i dagligdagen, familiens samvær og samspil, træning af deltagelse i sammenhæng omkring barnet og støtte til at bryde familiens isolation.
Målgruppen
Børnehuset henvender sig til børn som har behov for et individuelt forløb, samt til familier, hvor der arbejdes helheds og relations orienteret. Børnehuset har plads til 10 børn i alderen 0 – 10 år og deres forældre.
Børnene kommer fra udsatte familier og har i en kortere eller længerevarende periode behov for særlig støtte. Børnene er ofte præget af tidligt omsorgssvigt og har svært ved at regulere egne følelser og kan være impulsive, hyperaktive og destruktive.
Forældrene kan have:
- Begrænset viden om børns behov
- Vanskeligheder ved at skelne mellem barnets og egne behov
- Psykiske udfordringer
- Behov for systematisk støtte til forældrerollen
Udvidet forældrearbejde
I Børnehuset tilrettelægges indsatsen individuelt i samarbejde med familien og rådgiveren. Der ydes børnerelateret pædagogisk støtte og vejledning, herunder:
- Personlig rådgivning til børn og forældre
- Aktiviteter for børnene
- Bespisning, personlig hygiejne og lektiehjælp
- Praktisk pædagogisk familievejledning
- Støttende samtaler i familiens eget hjem og/eller i Børnehuset
Arbejdstid
Arbejdstiden ligger inden for Børnehusets åbningstider:
- Mandag-torsdag kl. 09.00-19.00
- Fredag kl. 09.00-16.00
Vi søger en kollega som:
- Har en pædagogisk uddannelse og erfaring med børne- pædagogiske område
- Har erfaring og viden inden for socialpædagogisk arbejde
- Kan skabe tillid i relationen til både børn og familie
- Medvirke til at udvikle egne og fælles kompetencer.
- Engagement, fleksibilitet og ansvarlighed i opgaveløsningen
- Har en anerkendende og respektfuld tilgang til familier/børn og kollegaer
- Evne til at planlægge og strukturere dagligdagen såvel som konkrete opgaver
- At du kan reflektere over egen indsats og har mod på videreudvikling
- Lyst og mod på at agere i pressede situationer og drage læring af egne erfaringer
- Professionalisme og kvalitet i skriftlig og mundtlig formidling
- Kan arbejde med pædagogiske mål og dokumentation
- Evner praktisk pædagogisk familievejledning
- Fysisk aktiv og stor interesse for udendørs aktiviteter
- Kreativ
- At du har kørekort til personbil
Vi tilbyder:
En inspirerende og udfordrende arbejdsplads i udvikling, med spændende og varierende arbejdsopgaver og tværfagligt samarbejde. Derudover kan vi tilbyde:
- En spændende innovativ pædagogisk arbejdsplads med høj faglighed og dygtige kollegaer
- En arbejdsplads der vægter kommunikation og samarbejde højt
- Kompetente og engagerede kollegaer
- En arbejdsplads præget af godt kollegaskab og samarbejde
- Mulighed for faglig såvel som personlig udvikling
- Tværfagligt samarbejde
- En engageret ledelse
- Supervision
Skriftlig ansøgning med nødvendig dokumentation sendes elektronisk.
Ansøgningsfrist er den 10. marts 2025. Ansættelsessamtalerne afholdes i uge 12
på Borgmester Andersens Vej 26, 6400 Sønderborg.
Løn i henhold til aftale mellem den faglige organisation PFF og Sønderborg Kommune.
Ved tilbud om ansættelse indhentes referencer.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at ringe på hverdage imellem 8 – 16 til konstituereret afdelingsleder Lone Søndergaard på tlf. 27 90 65 84
Afdeling:
Lokation: Region Syddanmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: