Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælpere til Ledelsessekretariatet på IT-Universitetet i København

IT-Universitetet (ITU)



Er du interesseret i at få indblik i universitetsadministration, og har du samtidig flair for samarbejde og relationer? Så er du måske Ledelsessekretariatets nye studentermedhjælper. Ledelsessekretariatet søger 1-2 studentermedhjælpere med tiltrædelse omkring 1. juni 2025.

Du får chancen for at komme tæt på kerneprocesser i forhold til driften af et universitet, da du vil arbejde sammen med Ledelsessekretariatets ca. 20 engagerede medarbejdere. Du kommer til at assistere hele Ledelsessekretariatet med arbejdsopgaver relateret til datakvalitet, digital systemsupport, kommunikation, eventkoordinering, opdatering af intranet mv.

Arbejdet vil primært blive koordineret af medarbejderne i Department Support team under Ledelsessekretariatet, og du vil arbejde tæt sammen med afdelingens tre eksisterende og kompetente studentermedhjælpere.

Dine opgaver vil bl.a. bestå i:

  • Være støtte til afdelingens forskelligartede udviklings- og driftsopgaver samt aktiviteter
  • Være med til at sikre/opbygge datakvalitet til ITU´s ledelse
  • Opbygge kompetencer indenfor digitale systemer
  • Formidling til ITU’s forskere herunder opdatering af intranet
  • Forefaldne opgaver relateret til intern og ekstern eventkoordinering
  • Evt. understøtte med diverse praktiske opgaver

Vi forventer, at du:

  • Er proaktiv og samarbejdsorienteret
  • Behersker skriftlig engelsk på højt niveau
  • Har erfaring med, eller lyst til at sætte dig ind i nye digitale systemer
  • Har minimum 2 år tilbage af din studietid – gerne bachelorstuderende
  • Kan arbejde 2 fulde dage om ugen (fysisk tilstedeværelse)
  • Har lyst til at indgå socialt i afdelingen

Vi tilbyder:

  • Mulighed for oplæring indenfor områder af administrationen, som du finder særligt interessante
  • Faglig sparring og mulighed for selvstændig opgavevaretagelse efter oplæring
  • Godt socialt arbejdsmiljø
  • Indblik i forskningsmiljøer og administrationen på et universitet
  • Fleksibilitet ift. eksamensperioder og kurser

IT-Universitetet tilbyder
ITU tilbyder et spændende og alsidigt job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag.

Arbejdstiden er 15 timer pr. uge.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og HK.

Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat omkring 1. juni 2025.

Yderligere information:
Du er velkommen til at kontakte institutkoordinator, Sarah Grant, e-mail [email protected] hvis du ønsker yderligere information om stillingen.

Ansøgningsprocedure
Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside.

Ansøgningsfristen er den den 17. marts 2025 kl. 12:00.

Samtaler forventes afholdt løbende.

På IT-Universitetet har vi et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en værdifuld ressource. Vi lægger stort vægt på at understøtte et inkluderende arbejdsmiljø for alle vores medarbejder og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religiøse tilhørsforhold eller etnicitet til at søge stillingen.

Afdeling: Rued Langgaards Vej 7 2300 København S

Lokation: Rued Langgaards Vej 7

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos IT-Universitetet (ITU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


IT-Universitetet (ITU)

Hovedkontor: Rued Langgaardsvej 7, 2300 København S

IT-Universitetet i København (ITU) blev grundlagt i 1999, og er Danmarks førende universitet med fokus på it-forskning og -uddannelse. Vi leverer state-of-the-art undervisning og forskning inden for datalogi, forretnings-it og digitalt design.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2743319//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT