Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

3. Praktikant til at fremme bæredygtige fødevarersystemer

Norion Consult ApS



I Norion arbejder vi med en række projekter, der er med til at forme fremtidens bæredygtige fødevaresystemer. Vi søger lige nu praktikanter til andet halvår af 2025, der er klar til at bidrage til vores arbejde med en række innovative fødevareprojekter!

Første ansøgningsfrist er den 20. februar 2025. Vi afholder samtaler efter fristens udløb.
Hvis vi ikke har besat alle praktikantstillingerne, åbner vi en ny ansøgningsrunde i marts.

OM PRAKTIKFORLØBET
Norion søger en praktikant til anden halvdel af 2025 til at understøtte vores arbejde med projekter inden for bæredygtighed på fødevareområdet.

Som vores nye praktikant i team fødevarer kommer du til at arbejde sammen med kollegaer i et dynamisk team med faglig forskellighed, men et stærkt fagligt fællesskab. Vi arbejder b.la. med projekter som har fokus på; hvordan de offentlige køkkener kan være med til at fremme en plantebaseret kost; Hvordan samarbejde i fødevareværdikæden kan fremme innovation og nye bæredygtige planteprodukter; hvordan man kan uddanne fremtidens madhåndværkere inden for grøn og klimavenlig mad; eller hvordan man minimere madspild og sikre den bedste udnyttelse af de fødevarer der produceres. Vi tilbyder:

  • Et inspirerende fagligt miljø med spændende opgaver inden for fødevareområdet
  • Professionel udvikling og erfaring med projektudvikling, projektarbejde og rollen som konsulent
  • Mulighed for at arbejde hands-on med aktuelle bæredygtighedsudfordringer
  • Et ungt og imødekommende arbejdsmiljø med engagerede kolleger fra forskellige faglige baggrunde
  • Mulighed for at tilpasse dine opgaver til et eventuelt praktikprojekt på dit studie

OM DIG
Vi søger praktikanter, der brænder for den bæredygtige dagsorden, og som er klar til at tage fat og tilegne sig ny viden og nye kompetencer.

Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse indenfor, fx bæredygtig omstilling, fødevarestudier, antropologi, sociologi, miljøøkonomi, statskundskab, CBS eller lignende
  • Har interesse for fødevarer, bæredygtighed og stærke metodiske færdigheder – både kvantitative og kvalitative
  • Er nysgerrig, struktureret og motiveret for at dykke ned i komplekse problemstillinger
  • Har et positivt mindset, arbejder selvstændigt og trives i et dynamisk miljø

Gode skriftlige og mundtlige egenskaber er en forudsætning. Dansk er kontorets primære sprog, men vi sikrer, at alle føler sig inkluderet både fagligt og socialt.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

  • Periode: August/september 2025 – december/januar 2025/26
  • Arbejdstid: Cirka 30 timer/uge (fleksibilitet ift. studie, opgaver og eksamener)
  • Krav: Praktikken skal være meritgivende og kunne indgå i dit studieforløb
  • Erkendtlighed: 3.000 DKK pr. måned samt gratis frokost, kaffe og sociale arrangementer
  • Arbejdssted: Vores kontor på Tomsgårdsvej 19, København NV – med mulighed for møder ude

Send din ansøgning og CV til Frida Nørskov på [email protected]. Emnefelt: “Praktikantansøgning – Fødevarer”

Ansøgningsfrist: 20. februar 2025
Har du spørgsmål? Kontakt Frida Nørskov på tlf.: 27 24 87 00

Vi glæder os til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Norion Consult ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Norion Consult ApS

Hovedkontor: Tomsgårdsvej 19, st. tv.,, 2400 København NV

Et konsulenthus der med stort engagement, 30 års erfaring og fagligheder, der spænder bredt, understøtter bæredygtig omstilling – fra tanke til handling.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2743472//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT