Strategi & Analyse praktikant til Mindshare
Mindshare
Copenhagen, Denmark
Vil du løfte dine faglige kompetencer indenfor Strategi og Analyse? Og vil du udfordres med analyseopgaver og samarbejde med nogle af branchens skarpeste hjerner indenfor medier, reklamer, kommunikation og digitale kanaler? Så bør du søge et praktikforløb hos Mindshare.
Mindshares praktikantforløb giver dig en række erfaringer, kompetencer og indsigter i, hvad det vil sige at arbejde med nogle af Nordens største brands på et mediebureau, der er en af mediebranchens stærkeste på strategisk, analytisk og digital rådgivning. Vores målsætning med dit forløb er, at du lærer alt det, vi kan, dvs. du får den nyeste viden, erfaring og specialistkompetence, så du er klar til en karriere enten hos os eller andre steder i branchen.
Mindshares praktikantforløb består af:
- Fælles onboardingprogram for alle praktikanter
- Casesamarbejde på tværs af alle afdelinger og med GroupMs øvrige praktikanter
- Fokus på din faglige og personlige udvikling igennem hele forløbet, bl.a. med mentormøder med din nærmeste leder
- Et hav af sociale aktiviteter, fx fredagsbarer i vores vinbar eller på tagterrassen, netværksarrangementer med andre praktikanter, sommerfester, sportsaktiviteter osv.
- Gratis morgenmad, frokost samt frit forbrug af frugt, snacks, sodavand, kaffe og te
Strategy & Insight praktikant
Mindshares Strategi & Analyse-enhed leverer strategisk rådgivning baseret på dybdegående indsigter i kultur, forbrugere, brands og markeder. Vi kombinerer kvalitative, kvantitative og syndikerede analysemetoder for at optimere kundernes marketingindsats gennem bl.a. markedsanalyser, brandanalyser, forbrugeradfærdsanalyser og test af kommunikation.
Som praktikant får du mulighed for at arbejde med forbrugerindsigter fra den virkelige verden, rådgive nogle af de største brands samt lære at formidle indsigter og research. Vi er ambitiøse på dine vegne og sørger for at give dig en alsidig og udfordrende hverdag med en bred palette af opgaver, samt muligheden for at bruge din teoretiske viden i praksis.
Om dig
Du er i gang med en videregående uddannelse, gerne inden for marketing, kommunikation, sociologi el.lign., og interesserer dig for forbrugerindsigter, strategisk rådgivning og analyse.
Derudover forventer vi, at du har følgende egenskaber og kvalifikationer:
- Du går analytisk til dine opgaver, har en god forståelse for tal og er detaljeorienteret i alt, du laver
- Du har et stærkt marketing mindset
- Du sætter en ære i at opretholde en høj kvalitet i arbejdet, selv ved rutineopgaver
- Du kan arbejde selvstændigt og trives med udfordringer
- Du har en positiv indstilling og påtager dig gerne ansvar
- Du er daglig bruger af PowerPoint og Excel
Forløb
Praktikforløbet er fra d. 18. august 2025 og har fire-fem måneders varighed. Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen, hvor der naturligvis vil være mulighed for fleksibilitet i forbindelse med dine studier. Praktikforløbet er ulønnet, men vi kan tilbyde en gratis morgenmads- og frokostordning, masser af spændende udfordringer, gode oplevelser og glade kollegaer. Måske bliver du den næste i rækken af praktikanter, som efterfølgende bliver tilbudt et job i bureauet!
Ansøgning
Send din ansøgning og CV via linket her på siden. Vi modtager kun ansøgninger gennem Jobvite. For yderligere information er du velkommen til at kontakte os på [email protected].
Vi indkalder løbende til samtaler. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Læs mere om os på www.groupm.dk/praktik/
#LI-LH2
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: