Studentermedhjælper til Nykredit Mægler
Nykredit
Leder du efter et spændende og udfordrende studiejob, der giver indsigt i data og ejendomsmæglerbranchen? Og er du samtidig serviceminded og har styr på Microsoft Excel? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.
Dit kommende job
Hos Nykredit Mægler får du muligheden for at udvikle dine færdigheder inden for prioritering og koordinering af forskellige opgaver. Du vil assistere i behandling af data og andre faste opgaver, herunder blandt andet standardisering af rapporter, som bliver brugt på koncern-niveau. Du får ansvar fra dag et og vil indgå i et team med tre andre studentermedhjælper. Din vigtigste opgave bliver at behandle og analysere data med en strukturel tilgang, således vores 320 samlede forretninger i ejendomsmæglerkæderne Nybolig, Estate og &Living kan bruge data og få indsigt.
Dine primære arbejdsopgaver omfatter:
- Behandling og analyse af data.
- Microsoft Excel, PowerPoints, Power-BI.
- At være en del af onboardingprocessen af nye forretninger samt medarbejdere for kæderne.
- Daglig håndtering af mail og support for mæglerne.
- At assistere kolleger i diverse større ad-hoc opgaver.
- Praktiske opgaver som hjælper alle i dagligdagen.
Hvem er du?
Du er struktureret, detaljeorienteret og systematisk i din arbejdsmetode. Du trives med arbejdsopgaver, hvor du kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst med problemstillinger, der ofte er komplekse. Som person er du initiativrig, samarbejdsvillig og serviceminded. Vi forstiller os, at du er i gang med din bacheloruddannelse eller lige er startet på kandidaten. Din uddannelsesmæssige retning er ikke det vigtigste for os, vi vægtere i højere grad, at du er dygtig og interesseret i data, kommunikation og Excel. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til SharePoint, Teams, Outlook, PowerPoints, Power-BI.
Studentermedhjælper hos Nykredit Mægler
Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen, og vi er placeret på Nørregade 49, 1165 København. Vi tager naturligvis hensyn til dit studie og dine eksaminer, men vi forventer samtidig, at du har en fleksibel indstilling til arbejdstid og opgaver.
I studenterteamet bliver du en del af tre studerende, og i Nykredit Mægler er vi samlet ca. 45 kolleger. Vi lægger stor vægt på fysisk fremmøde, da dette bringer os tættere og styrker vores samarbejde. Vi ved og håber, at du kommer til at udvikle dig både fagligt og personligt, mens du er ansat hos os. Din berøring med forskellige mennesker og teams i dagligdagen giver indsigt. Vi vægter højt, at du er imødekommende og gerne tager kontakt til andre for at finde løsningen. Vi er afhængige af, at alle er struktureret i overlevering af opgaver.
Vi forestiller os en opstart omkring marts/april 2025, men vil være fleksible.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte seniorspecialist, Maria Sofie Hansen på tlf. 44 55 91 87. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: