2 studentermedhjælpere til Regnskab, Center for Administration - Region Nordjylland
Region Nordjylland
Vil du opbygge god erfaring fra motorrummet i Regnskabsafdelingen i én af Nordjyllands største organisationer og vil du have et godt studiejob med fleksibilitet og gode kolleger, så læs videre her.
Vi forventer, at du kan levere en stabil og grundig service til vores samarbejdspartnere og indgå socialt og fagligt på arbejdspladsen. Er du den rette, vil du opleve at have et studiejob med mening, ansvar og fleksibilitet.
Vi søger 2 studentermedhjælpere til 8 timer om ugen med ugentligt fremmøde. Arbejdsopgaverne består i, at sikre den korrekte bogføring på forskningsområdet og håndtering af Region Nordjyllands kursus- og tjenesterejse område. De teams stillingerne er placeret i består af hver 2-3 fastansatte medarbejdere og tilknyttede elever/praktikanter.
Om jobbet
Opgaverne vil bl.a. være fakturering, bogføring, indhentning af oplysninger og indberetninger i forskellige systemer herunder regionens regnskabssystem. Derudover vil man skulle kunne kommunikere via mail og telefon. Kommunikationen foregår mestendels på dansk, men af og til også på engelsk.
Opgaverne løses i tæt samarbejde med de fastansatte medarbejdere, som du altid vil kunne støtte dig op ad og som vil være din umiddelbare kontakter i relation til arbejdets planlægning.
Du vil blive grundigt oplært i områdets mange facetter og det er forventningen du på sigt vil kunne arbejde selvstændigt og ansvarligt om egne opgaver.
Om dig
Vi vil lægge vægt på at du kan levere en stabil arbejdskraft og at du vil kunne være i stillingen i længst mulig tid. Dermed vil der være særligt fokus på ansøgere som er tidligt i deres uddannelsesforløb. I stillingerne kan der i en vis grad tages hensyn til dine personlige eller studiebehov og på samme vis kan vi have brug for en ekstra indsats i perioder – det aftales løbende.
Vi lægger desuden vægt på, at du vil kunne være et godt match som kollega. Det betyder at du har en positiv og ansvarlig tilgang til opgaverne – det vil du også opleve dine kommende kolleger har.
Vi tilbyder
Gode kollegaer og gode muligheder for et langt samarbejde for den rette person.
Arbejdet er - når man har de påkrævede kompetencer - også omfattet af en udbredt grad af fleksibilitet, herunder mulighed for hjemmearbejde i begrænset omfang.
Om os
Regnskab er en del af Center for Administration som omfatter ca. 100 medarbejdere.
Ca. 32 af disse medarbejdere er ansat i Regnskab. Regnskab servicerer alle dele af Region Nordjylland på regnskabsfaglige og andre områder. Hvis du er nysgerrig på andre af den brede vifte af opgaver der varetages i Region Nordjylland, hjælper vi gerne med kontakter til f.eks. opgavebesvarelser mv.
Vores opgaver understøtter Region Nordjyllands mål om at sikre nordjyderne ydelser med høj værdi og rette indhold. Det ligger os nært, at vi varetager vores rolle i at sikre disse ydelser til de nordjyske patienter og håber du vil føle det samme som en del af Regnskab.
Vil du vide mere
Har jobbet vakt din interesse, og kunne du tænke dig at høre nærmere eller har du spørgsmål, kan du kontakte regnskabschef Anders Rønne Jørgensen på [email protected] eller 51539998.
Det praktiske
Stillingen er på 8 timer ugentlig med tiltrædelse snarest. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Arbejdssted: Region Nordjylland, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst.
Tiltrædelse: 1. april 2025 eller snarest muligt herefter
Samtaler afholdes 12. marts
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: