Praktikant hos Markedscheferne i Würth Danmark!
Würth Danmark A/S
Motiveres du af at fordybe dig i markedsanalyser, implementering af strategier og at skabe samt formidle værdifulde indsigter, der sætter retningen for strategiarbejde i landets største B2B virksomhed? Og drømmer du om at omsætte din teoretiske viden til hands on-erfaring ved at sætte en bred pallette af værditilbud korrekt i spil? Så har du her den oplagte mulighed for alt det i tæt samarbejde med vores Markedschefer i Kolding!
Om praktikstillingen
Vi søger en analytisk og detaljeorienteret praktikant, som har mod på og lyst til at være en del af et stærkt team med højt tempo. Som vores kommende praktikant vil du blive en del af Würth Danmarks strategiske hjerte, hvor vi arbejder målrettet og ambitiøst, men altid med et stærkt sammenhold og højt humør. Afdelingen håndterer mange spændende opgaver og der vil være rig mulighed for, at du selv kan være med til at præge dit praktikforløb ud fra interesser og faglig erfaring. Du vil i denne praktikstilling få muligheden for at arbejde med og køre dine egne processer i forbindelse med markedsanalyse og herunder særligt konkurrentanalyse, samt optimering og implementering, hvor dine ideer og anbefalinger vil blive vægtet på lige fod med resten af teamets. Du vil naturligvis aldrig stå alene, men vil modtage tæt sparring fra dine kollegaer. Du vil få stillet skrivebord og egen computer til rådighed under hele forløbet.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Udføre markedsanalyser, der afdækker konkurrentsituationen og trends/tendenser i markedet.
- Identificere fokusområder, som er afgørende for at Würth Danmark fortsat kan levere et attraktivt værditilbud til vores kunder.
- Anbefale konkrete handlinger, der leder Würth Danmark tættere på fremtidens optimale værditilbud.
- Assistere med implementeringen af dine anbefalinger.
- Implementering af nyt produkt til et af markederne (analyse/evaluering/justering).
- Evt. løbende Ad-Hoc opgaver, som er studierelevante og øger din forståelse for Würth og/eller markedet.
Hvem er du?
Vi har ingen specifikke krav til uddannelse, men vi ser gerne, at du studerer på en relevant uddannelse inden for f.eks. erhvervsøkonomi, marketing, databehandling, strategiimplementering eller procesoptimering.
Det er ikke afgørende at have direkte erfaring på området, men vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:
Om dig:
- Du besidder en positiv og energisk attitude med et stort drive.
- Du har evnen til at arbejde analytisk og struktureret.
- Du har en grundlæggende forståelse for processer og optimering er værdsat.
- Du er nysgerrig, vedholdende og modig nok til at kaste dig ud i nye udfordringer og lære undervejs.
- Du er proaktiv og tager ejerskab for dine opgaver, og du følger dem til fuldendelse.
Din nye arbejdsplads
Würth Danmark er frontløberen inden for B2B-salg i Danmark og har flere end 700 dedikerede medarbejdere. Vi arbejder målrettet og ambitiøst for at nå vores visioner, og der er masser af muligheder for karriereudvikling i virksomheden. Som praktikant bliver du en integreret del af teamet fra dag ét. Praktikken er ulønnet, men vi sørger for, at du får dækket din frokost i vores lækre kantine samt adgang til gratis frugt, kaffe og te. Derudover bliver du en del af vores nyetablerede praktikantnetværk, hvor du månedligt kan netværke med tidligere og nuværende praktikanter.
Er du vores nye praktikant?
Vores praktikstillinger er som udgangspunkt fuldtid dog med tid til studiedage. Vi forestiller os, at du har opstart i enten august eller september 2025, men vi er fleksible i forhold til dit studie. Derudover ønsker vi, at din praktik har en varighed på 4-6 måneder.
Lyder det som noget for dig?
Så send os dit CV, ansøgning og andet relevant materiale via siden her.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Afdeling: Markeds- & Kompetenceorganisationen
Ansøgningsfrist: 10 March 2025
Placering: Montagevej 6, 6000, Kolding, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: