Studiejob: Junior ERP-Konsulent
Cand
Har du flair for IT? Er du struktureret og procesorienteret? Vil du være en del af et ERP-team og få hands-on erfaring med Microsoft 365? Så er dette studiejob noget for dig!
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Du vil i dette studiejob agere studiemedhjælper under 5 ERP-udviklere, som i samarbejde med et konsulenthus, er i gang med at udfase fra et ældre ERP-system og derfor skal have flyttet det hele over i Microsoft 365. Du vil derfor blive en vigtig del i arbejdet om at få struktureret de forskellige processer i ERP-systemet korrekt.
Eksempler på arbejdsopgaver:
- Kortlægning af dokumentflows i værdikæden (f.eks. fakturaer, ordrebekræftelser, følgesedler)
- Kortlægning af krav og behov fra forskellige afdelinger
- Assistere med opsætning og tilpasning af dokumentskabeloner
- Teste og verificere output fra systemet for at sikre korrekt opsætning
- Forskellige ad-hoc opgaver
Virksomheden
Din kommende arbejdsplads er et holdingselskab for en række selvstændige selskaber, der distribuerer dybfrosne og kølede fødevarer samt kolonial og konserves til danske storkøkkener. Virksomheden består af mere end 1200 ansatte på tværs af landet. Heraf ca. 40 ansatte på hovedkontoret i Svenstrup. Du bliver en del af et udviklende miljø, hvor der altid er noget at se til. Derfor får du som studerende også lov til selv at tage initiativ og frie tøjler til selv at opsøge muligheder, projekter, opgaver samt tage beslutninger. Organisationskulturen er meget flad, hvorfor det er forventeligt, at du kommer til at arbejde tæt sammen med mange forskellige afdelinger, som kan se en stor værdi i dine kompetencer.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: