DI Biosolutions søger to studenter til dansk og europæisk interessevaretagelse
DI - Dansk Industri
Vil du være med til at sætte biosolutions øverst på den danske og europæiske dagsorden? Har du interesse for dansk erhvervsliv, konkurrenceevne, EU, fødevare-, miljø- og/eller klimapolitik – og har du måske erfaring med området fra studiet eller andre jobs? Så har vi to stillinger som student i DI Biosolutions, som måske er lige noget for dig!
Hvem er vi?
DI Biosolutions er et branchefællesskab under Dansk Industri (DI), som repræsenterer danske virksomheder inden for biosolutionssektoren. Vi er også sekretariat og grundlægger af European Biosolutions Coalition – en koalition af industriorganisationer på tværs af Europa, der arbejder for bedre vilkår for biosolutions i EU.
Biosolutions er bioteknologiske klimaløsninger inden for bl.a. fødevarer, landbrug og materialer. Ved hjælp af biomolekyler såsom bakterier, enzymer, gær og svampe tilbyder biosolutionsvirksomheder grønne løsninger, som bidrager til udviklingen mod en biobaseret og bæredygtig økonomi.
DI Biosolutions arbejder for at skabe gode rammevilkår for vores medlemmer på dansk og europæisk plan. Vi hjælper både store og små virksomheder, der bidrager til grøn vækst, innovation og teknologisk udvikling inden for biosolutions.
Arbejdstid og arbejdssted
Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer om ugen, men den fastlægges naturligvis, så der tages hensyn til undervisning og eksaminer. Arbejdspladsen er Industriens Hus i København, hvor du forventes at møde ind fysisk på kontoret i din arbejdstid.
Om dig:
- Du har en naturlig interesse for dansk erhvervsliv, politik og den grønne omstilling.
- Du evner og har mod på at have direkte kontakt til ledere og medarbejdere i danske og europæiske biosolutionsvirksomheder og industriorganisationer.
- Du er velformuleret på dansk og engelsk i både skrift og tale og formår at formidle komplekse problemstillinger i øjenhøjde med modtageren. Vi arbejder skriftligt næsten udelukkende på engelsk.
- Du kan arbejde i PowerPoint og sammensætte en god præsentation.
- Du må meget gerne have erfaring med opslag til sociale medier, særligt LinkedIn, og erfaring med at arbejde med at redigere hjemmesider eller mod på hurtigt at lære det.
- Du arbejder selvstændigt og har mod på at klø på med store såvel som små opgaver.
- Kendskab til biosolutionssektoren er en fordel, men ikke et krav.
Din faglige baggrund er ikke afgørende, men kan f.eks. være inden for statskundskab, økonomi, international politik eller kommunikation, men den kan bestemt også være naturfaglig med lyst til politisk interessevaretagelse. Du skal som minimum have et år tilbage af din studietid og gerne mere.
Vores studenter har blandt andet:
- Udarbejdet præsentationer og stikord for DI’s chefer og direktører til nationale og internationale events.
- Skrevet debatindlæg, som er blevet bragt i landsdækkende aviser, også på engelsk.
- Udarbejdet analyser og rapporter f.eks. om biosolutions’ rolle i at opnå verdensmålene og positionspapirer i forhold til EU-udspil.
- Skrevet LinkedIn-opslag og nyhedsbreve.
- Redigeret og opsat hjemmesider.
- Assisteret teamet i at planlægge og afholde større events, herunder konferencer i Bruxelles og folkemødedebatter med hundredvis af publikummer.
- Monitoreret udviklingen i relevante tendenser og lovgivning på nationalt og europæisk plan.
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt og udfordrende studiejob, der kan udvikle dig fagligt og socialt.
- Spændende og varierende opgaver, indimellem også i udlandet.
- En unik mulighed for at blive en del af Danmarks største erhvervsorganisation.
- Et stort og stærkt netværk i dansk erhvervsliv.
- Et team, hvor der er højt til loftet, en uformel omgangstone, og hvor det er sjovt at gå på arbejde.
- Et stærkt forankret studentermiljø med over 100 studentermedhjælpere på tværs i DI og med mange sociale aktiviteter.
- En lækker kantine og skøn kaffe ad libitum.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Branchedirektør Sofie Carsten Nielsen, [email protected] eller 28945282 eller Fagleder for DI Biosolutions Mikael Wraae Valsted, [email protected] eller 28893405 (sms foretrækkes).
Send din ansøgning, CV og karakterudskrift via ansøgningslinket senest d. 17. marts 2025.
Tiltrædelse hurtigst muligt. Samtaler gennemføres løbende.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Deltid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
17-03-2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: