Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Sagsbehandler til EDT og Innovation i Forsvaret ved Strategisk Udviklingssektion i Forsvarsstaben

Forsvaret



Er du en strategisk tænkende officer med interesse for fremtidens teknologier og innovation? Vil du være med til at forme Forsvarets tilgang til Emerging and Disruptive Technologies
(EDT’er), og sikre at Forsvaret øger hastigheden i teknologianskaffelser?

Vi søger en major/orlogskaptajn til Forsvarskommandoens Strategiske Udviklingssektion, der skal arbejde med teknologiens indflydelse på vores militære operationer samt drive innovationssamarbejder på tværs af Forsvarskoncernen, industri og akademia.

Hvis det lyder interessant, og du vil arbejde i et spændende miljø tæt på centrale beslutningsprocesser i Forsvarsstaben, så søg stillingen.

Om os
Strategisk Udviklingssektion (PLA3) indgår i Planlægningsafdelingen i Udviklings- og Planlægningsstaben ved Forsvarskommandoen. Sektionen forestår Forsvarets strategiske udviklingsvirksomhed, herunder indhente og behandle viden omkring internationale trends med relevans for udviklingen af Forsvaret. Sektionen skaber dermed ramme for kapacitetsnæreudviklingen i Forsvaret. Et væsentligt element er, at følge den teknologiske udvikling mhp. at bidrage til at Danmark fortsat er med på den teknologiske frontlinje. Sektionen har et tæt samarbejde med værn og kommandoer, internationale aktører, Forsvarsministeriets departement samt støttende styrelser under Forsvarsministeriets myndighedsområde.

Om stillingen
Emerging and Disruptive Technologies (EDT) er innovative teknologier, som forventes at få ødelæggende effekt på militære operationer nu og i fremtiden. Derfor er det afgørende, at Forsvaret har blik for teknologiudviklingen og dennes påvirkning af militære operationer i alle domæner, for at bevare det teknologiske forspring. Du vil spille en central rolle i at identificere disse teknologier og analysere deres påvirkning på Forsvarets operative kapabiliteter og sikre, at de bliver inddraget i den strategiske forsvarsplanlægning. Sagsområdet fokuserer ikke på teknologi alene. Det afgørende er, at der skabes en forståelse for hvordan teknologien kan anvendes i Forsvaret, og hvordan den påvirker de øvrige aspekter af krigsførelsens kredsløb - Doktrin, Organisation og Uddannelse.

I erkendelse af, at megen udvikling i dag forgår i industrien og den akademiske verden, er det afgørende at Forsvaret formår at omsætte denne viden i en militære kontekst, til gavn for kapabilitetsudviklingen. Et væsentligt element i denne proces er innovationssamarbejdet mellem FMI, akademia, industrien og Forsvaret, som PLA3 er med til at skabe rammerne omkring.

Stillingen er også ansvarlig for at følge NATO udviklingsområde med Layered Resilience i NATO Warfighting Capstone Concept, mhp. at formidle hvad denne udvikling betyder for Forsvarets opgaver og planlægning. Du kan forvente yderligere sagsområder under hensyntagen til sektionens behov og dine kvalifikationer og interesser. Det kunne eksempelvis være opgaver relateret til din værns- eller fagspecifikke baggrund. Du vil desuden blive inddraget i sektionens øvrige opgaver samt koncept- og strategiarbejde, ligesom du vil skulle støtte den øvrige udviklingsvirksomhed i Udviklings- og Planlægningsstaben inden for dit ressortområde.

Dit arbejde vil ofte være kendetegnet ved, at overordnet national eller NATO policy og strategier skal konkretiseres i koncepter, der kan bidrage til et mere håndgribeligt grundlag for Forsvarets kapabilitetsudvikling på mellemlang og lang sigt. Koncepter udarbejdes normalt i et bredt samarbejde med andre afdelinger og sektioner i Forsvarsstaben samt kommandoer og styrelser. Du vil derfor få en stor kontaktflade med god mulighed for at udbygge, vedligeholde og anvende dit netværk i opgaveløsningen.

Arbejdet har en meget selvstændig natur, hvor du i høj grad er med til at definere opgaver og rammer. Du vil modtage den nødvendige efteruddannelse i relation til fagområder og stabsmetodik. Du kan forvente et vist omfang af rejseaktivitet både nationalt og internationalt. Stillingen tilbyder en relativt stor fleksibilitet i forhold til arbejdstid og hjemmearbejde. Modus er for nuværende tilstedeværelse tirsdag og torsdag i Karup. Vi lægger vægt på, at der er en god ånd i afdelingen, og vi har en åben, ærlig og uformel omgangstone.

Om dig
Vi søger en major/orlogskaptajn med erfaring fra stabstjeneste ved højere stabe.

Vi forventer, at du:
- har teknisk forståelse og kan omsætte hvad teknologien har af operative betydning.
- har et stærkt intellekt, og har en analytisk og strategisk tilgang til komplekse problemstillinger.
- besidder engagement og gode samarbejdsevner.
- er en stærk kommunikator, der kan formidle komplekse teknologiske og strategiske emner til forskellige målgrupper - både på skrift og tale på dansk og engelsk.
- er robust i forhold til arbejdsbyrde, mødeledelse og fremlæggelser, ligesom du bør befinde dig godt i et miljø, hvor der sjældent er faste rammer for arbejdet.

Hvis du har interesse i teknologi og innovation og ønsker at bidrage til Forsvarets strategiske udvikling, så er denne stilling noget for dig!

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Laurits Strange-Møller på telefon 728 40119.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 728 19104.

Ansøgningsfristen er den 9. marts 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er ledig til besættelse hurtigst muligt.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Fakta

Application due
09-03-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
Position category
Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland

Workplace

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2752870//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT