Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Rigsadvokatens Økonomi- og analysesektion

Anklagemyndigheden



Studentermedhjælper til Rigsadvokatens Økonomi- og analysesektion

Rigsadvokaten søger en faglig og analytisk stærk studentermedhjælper, som har lyst til at stifte bekendtskab med en række af de opgaver, der ligger i en statslig styrelse inden for det økonomiske, analytiske og styringsmæssige område.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Om stillingen
Økonomi- og analysesektionen har ansvaret for økonomistyringen i den centrale anklagemyndighed, og opgaverne består bl.a. i at udarbejde og analysere ledelsesinformation, sikre en effektiv budgetstyring og regnskabsforvaltning, koordinere indkøb, facilitere anklagemyndighedens strategi- og planproces samt administrere og udvikle anklagemyndighedens BI-system.

Vi er en sektion på 12 medarbejdere og to ledere.

Du får gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, og du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede og fagligt dygtige kolleger. Vi lægger stor vægt på, at det er både lærerigt og sjovt at gå på arbejde, og at du får mulighed for at stifte bekendtskab med en række centrale opgaver.

Du vil skulle deltage i forskellige analyseopgaver, udvikle og udarbejde ledelsesinformation samt deltage i budgetstyring og regnskabsforvaltning. Dine opgaver vil primært ligge inden for følgende områder:

  • generelle analyser og udarbejdelse af ledelsesinformation om anklagemyndighedens straffesagsbehandling, herunder ift. den nuværende politiske aftale om politiet og anklagemyndighedens økonomi
  • generel indsamling, udarbejdelse og opdatering af data og ledelsesinformation til brug for fx månedlige budgetopfølgninger
  • bistand til udførelse af controlling og afstemningsopgaver
  • udarbejdelse og opfølgning på mål- og resultatplanen for anklagemyndigheden
  • grafiske fremstillinger til præsentationer og oplæg samt understøttelse af teamet i ad hoc opgaver relateret til både intern og ekstern rapportering

Vi lægger vægt på, at du har et solidt kendskab til Excel og er god til at se sammenhænge i data. Herudover vil der være mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige analyseværktøjer til at behandle store datamængder, bl.a. QlikView. Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med de forskellige analyseværktøjer på forhånd, men det forudsættes, at du har statistisk forståelse, er interesseret i økonomistyring og er nysgerrig på at lære programmering.

Dig
Vi forestiller os, at du læser økonomi, statskundskab, erhvervsøkonomi, matematik-økonomi, datalogi, statistik eller lignende på 2. - 3. år. Vi lægger vægt på, at du har:

  • stærke faglige kompetencer
  • god analytisk sans
  • gode evner til at formulere dig mundtligt og skriftligt
  • gode samarbejdsevner

Os
Anklagemyndighedens opgave er sammen med politiet at strafforfølge forbrydelser. Anklagemyndigheden består af rigsadvokaturen, tre statsadvokaturer og anklagemyndigheden i landets 12 politikredse, National enhed for Særlig Kriminalitet samt Færøerne og Grønland.
Vi tilbyder et udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver og fokus på høj faglighed, kvalitet og service.

Vi har et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab, og du vil kunne sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kolleger og ledere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i henhold til den gældende overenskomst mellem HK/STAT og Finansministeriet. Stillingen er på 15 timer om ugen. Vi ser gerne, at du kan fordele timerne på to til tre dage om ugen, ligesom der udvises stor fleksibilitet ift. dine eksamensperioder.

Stillingens ansættelsesområde er Rigsadvokaten.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Dit arbejdssted bliver Rigsadvokaten, Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K.

Søger du?
Har du lyst til at blive en del af Rigsadvokaten, så send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer via dette linket.

Du kan få mere information om stillingen ved at kontakte specialkonsulent Mads Chrøis på telefon 3033 2549 eller chefkonsulent Christel Jacobsen på telefon 3033 1080.

Ansøgningsfristen er den 16. marts 2025, og vi forventer at afholde samtaler i uge 12 og 13.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.

Du kan læse mere på www.anklagemyndigheden.dk.

Afdeling: Frederiksholms Kanal 16 1220 København K

Lokation: Rigsadvokaten

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Anklagemyndigheden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Anklagemyndigheden

Hovedkontor: Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K

I anklagemyndigheden arbejder vi hver dag med at skabe retssikkerhed og sikre, at straffesager altid bliver behandlet på en retfærdig måde. Vores kerneopgave er at retsforfølge strafbare forhold, og vi bidrager til, at Danmark er et af verdens førende retssamfund. Vi sørger for, at skyldige bliver draget til ansvar, og at uskyldige ikke bliver retsforfulgt. Og vi behandler alle mennesker og sager ud fra høje idealer om objektivitet, uafhængighed og integritet.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2753888//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT