Vil du arbejde med SCRUM & IT-processer? Bliv praktikant i OK!
OK a.m.b.a.
Har du lyst til at være en del af forandringsrejsen hos et af Danmarks stærkeste brands? Drømmer du om et relevant og kompetencegivende praktikforløb, hvor du kan udvikle dine færdigheder inden for SCRUM & IT-processer? Ønsker du en personlig træningsbane, hvor du kan høste erfaring i IT Energi og Bolig og indføre, facilitere og deltage i SCRUM-events? Så er det måske dig, vi søger som vores nye praktikant til efteråret 2025.
Hos OK har vi en stolt historie med mere end hundrede år som en betroet energileverandør til både private forbrugere og virksomheder i hele Danmark. Vi er i en rivende udvikling og optimerer på alle områder af forretningen for også at sikre os positionen som fremtidens energiselskab.
Som praktikant hos OK bliver du en del af et professionelt tilrettelagt forløb sammen med vores øvrige praktikanter. Ud over at fordybe dig i dit eget fagområde får du indsigt i, hvordan en stor organisation fungerer på tværs, oplever synergier mellem forskellige fagområder og bliver en del af et støttende fællesskab, der styrker din læring.
Om stillingen
I IT Energi og Bolig har vi gennem de sidste mange år specialiseret os i at udvikle systemer til håndtering af afregning og kommunikation med el- og gasmarkederne, samt hele kundeoplevelsen omkring dette. Som praktikant bliver du en del af denne rejse i et team, der vægter både sociale relationer og faglig ekspertise højt. Teamet består af 14 kolleger, hvor roller fordeler sig udover bl.a. product owners, applikations- og softwareudvikling.
Områder vi ser indgå i et praktikforløb:
- Få indsigt i, hvordan vores team arbejder i dag med inspiration fra Kanban, og forstå baggrunden for vores metodevalg samt overvejelserne om en fremtidig overgang til SCRUM.
- Indføre og facilitere SCRUM-events i et åbent og nysgerrigt team, der er klar til at afprøve nye arbejdsmetoder. Dette inkluderer daily stand-ups, planning, refinement, retrospectives, reviews/demos og andre relevante events. Derudover tager du aktivt ansvar for at fjerne forhindringer, så teamet kan arbejde mere effektivt.
- Deltage i SCRUM-events med andre IT-teams, der allerede arbejder efter SCRUM, og hente inspiration fra deres erfaringer.
- Blive en del af et internt SCRUM Master guild og en agil bogklub, hvor du får mulighed for at vidensdele og sparre på tværs af organisationen.
Vi er naturligvis lydhøre overfor hvilke opgaver, der særligt interesserer dig og forsøger så vidt muligt at skræddersy et praktikforløb, som matcher dine interesser og udvikler dig bedst muligt.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er igang med en relevant videregående uddannelse inden for IT og kommunikation
- Er dygtig til at kommunikere budskaber og skabe struktur og har et tålmodigt væsen.
- Er en teamplayer, som sætter en ære i, og har lyst til, at kunne få alle med på rejsen.
- Ikke nødvendigvis har praktisk erfaring, men du har et stort ønske om at prøve teori af i praksis.
Vi tilbyder
- Et inspirerende praktikforløb, hvor du får ansvar og mulighed for at præge processerne fra dag ét og hvor du vil indgå på lige fod med alle dine nye kolleger i OK og deltage i aktuelle begivenheder.
- Professionel sparring og erfaringsopbygning i et alsidigt, erfarent og imødekommende team.
- En virksomhed i rivende udvikling med fokus på bæredygtighed og grøn teknologi.
- Et dynamisk arbejdsmiljø med plads til både fordybelse, kreativitet og innovation.
Er du interesseret?
Er du interesseret i stillingen, og ønsker du at høre nærmere, eller har du spørgsmål, så kontakt Teamleder, Charlotte Schneider Kristensen på tlf. 5129 3521.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: