Studentermedhjælper til datamodellering
Alm. Brand Group
Ansøg om dette job
Har du stærke kompetencer inden for SQL, Power BI og Excel? Er du ambitiøs og klar til at kickstarte et karrierespor, hvor du kan arbejde med data?
Alm. Brand Group søger en studentermedhjælper, der kan understøtte vores afdeling Porteføljerisiko med de rette data!
Om jobbet
I afdelingen Porteføljerisiko arbejder vi med stikprøvebaseret risikokontrol (Closed File Review) af den samlede forretning i Alm. Brand Group. Til det formål har vi løbende behov for en række forskellige dataudtræk fra police- og skadesystemer i koncernen.
Du vil som studentermedhjælper understøtte kollegaerne i afdelingen med de relevante data til brug for deres analyser. Du får en vigtig rolle i at stille undersøgende spørgsmål til afdelingens databehov og sikre, at vi får de relevante data til formålet.
Med din dataforståelse bliver du en nøglespiller i den løbende procesoptimering af afdelingens kontrolindsatser. Dit bidrag danner grundlag for, at teamet kan lykkes.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse som fx cand.merc., cand.it., datalog, dat.øk., datamatiker eller tilsvarende.
- Har stærke kompetencer inden for SQL, (T-SQL, SSMS, SSRS og SSAS)
- Har kendskab til dimensional datamodellering, Power BI og Excel.
- Ligger i toppen af din klasse. Du får en stejl læringskurve ind i vores forsikringsverden og skal arbejde med komplekse data. Derfor er din ambitiøse tilgang afgørende for din succes.
Som person er du udpræget struktureret og nysgerrig, og opleves som en aktiv og værdiskabende medspiller. Jobbet kræver tillige, at du kan arbejde metodisk og selvstændigt.
Skal du have succes, skal du trives med at være tæt på dine ”kunder”, som også er dine kollegaer i afdelingen. Du skal kunne lide dialogen med dine kolleger. Du kan både stille de rigtige spørgsmål og forholde dig konstruktivt kritisk til ønsker. Du kan kommunikere og formidle data.
Vi tilbyder
Du får sammen med dit team base på Alm. Brand Group hovedkontoret på Midtermolen nær Langelinie og Østerport Station. I Alm. Brand Group kan du derudover se frem til at komme ind i en virksomhed, hvor arbejdsglæde er et strategisk målepunkt for topledelsen.
Du vil som studentermedhjælper få en fast timeløn. Stillingen er ca. 15-20 timer om ugen. Vi tager højde for dine eksamensperioder, så du kan balancere både uddannelse og arbejde.
Alm. Brand Group har et stort studenternetværk, der mødes til faglige og sociale arrangementer.
Ansøgning
Er du vores nye kollega, så send os snarest muligt din ansøgning med CV. Vi afholder samtaler løbende.
Opstartsdatoen er så hurtigt som muligt.
Hvis du vil vide mere om jobbet, inden du søger, er du velkommen til at kontakte leder for Porteføljerisiko, Anja Bøgh, på 20 36 11 73.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
Afdeling Strategy & Governance
Lokationer København (Midtermolen 7)
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: