Contract Management og Compliance Coordinator
Banedanmark
Holder du af struktur og vil du være med til at skabe et endnu bedre overblik, og bidrage til hvordan vi opretholder en høj grad af gennemsigtighed og compliance-overholdelse? – Kom og vær med til noget stort!
I Banedanmark vægter vi ordentlighed, og overholdelse af gældende regler højt, men med stigende krav ønsker vi endnu mere fokus på at vores processer, og forskellige flows kommer i rammer – rammer som alle kender og følger. Her vil du få en nøglerolle, og være med til at sikre at vi hele tiden har overblikket og er transparente.
Du bliver en del af Contract Management and Finance teamet under SP Signals’ Programme & Portfolio Office, hvor vi har ansvaret for de store hovedkontrakter til digitaliseringen af vores signalsystem.
I teamet står vi for den juridiske og økonomiske del af de aftaler vi har med vores leverandører. Vi sikrer gennem samarbejde med disse, at vi får det ud af aftalerne vi skal have, gennem dialog og sparring. Vi indgår ligeledes løbende nye kontrakter, ændringer til eksisterende kontrakter og arbejder med udbud i samarbejde med andre teams og sektioner.
Varieret hverdag med ansvar
Du får en varieret hverdag, men ansvar for at identificere, udvikle og implementere tværgående initiativer og dialoger på tværs af området, og derigennem støtte vores compliancefokus. Dine opgaver vil spænde bredt, og du kan blandt andet forvente følgende:
Eje og være koordinator på, samt sikre at kontraktoverblik og kontraktsårshjul er opdateret.
- Administrative opgaver, samt support til Contract Managers og teamleder.
- Udarbejdelse af diverse materialebilag, præsentationer, dokumenter, referater mv.
- Løbende forbedring og styring af processer og arbejdsgange i afdelingen.
- Sikre overholdelse af complianceregler, journaliseringsregler og indkøbsprocesser.
Dit nye team og arbejdsplads
Du vil blive en del af teamet Contract Management and Finance, heri er vi pt. 8 medarbejdere. Vores team har mangeartede opgaver, omkring vores kontrakter i sektionen, og derfor vi du være i kontakt med ikke kun kollegaer i teamet dagligt, men i høj grad med kollegaer i hele sektionen. Tonen i teamet og sektionen er uformel, og du vil opleve en oprigtig interesse i at inkludere dig i fællesskabet og opgaverne.
Om dig
Vi forestiller os at du har en videregående uddannelse med erfaring inden for kontrakt- og processtyring, samt compliance.
Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Stillingen er på 30 timer om ugen.
Kontakt
Send os din ansøgning og dit CV via linket ”Søg stillingen” hurtigst muligt. Vi indkalder relevante kandidater til samtaler løbende.
Har du nogle spørgsmål til jobbet kan du kontakte teamleder Jesper Højland Jensen på +45 21 68 77 71.
Afdeling:
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: