Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Tech-studentermedhjælper i PET

Rigspolitiet



Er vedholdende og samarbejdsvillig ord, du bruger om dig selv? Og ved du, hvad vi mener, når vi skriver Hugging Face, TypeScript eller PostgreSQL? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Bliv en del af arbejdet med at drive den digitale udvikling af PET
Som studentermedhjælper hos Center for Applikationer i PET bliver din overordnede opgave at hjælpe PET med at sikre rigsfællesskabet mod terror og spionage gennem digitalisering og data. Dit arbejde vil give dig indblik i en verden, de færreste kender til. Den ene dag læser du en hemmelig efterretningsrapport og den næste dag udvikler du en feature, der potentielt en dag kan betyde forskellen på liv eller død.

Send os en ansøgning hvis du kan se dig selv i en eller flere af disse opgaver:
• Evaluering af machine learning modeller, fx skabelse af evalueringsdatasæt på data fra den operative del af PET, udvikling af frameworks til evaluering etc.
• GIS-udvikling og bearbejdelse af geodata
• API-udvikling og implementering af microservice-arkitektur
• Back-end og front-end applikationsudvikling i Java eller JavaScript-frameworks
• Ledelsesstøtte, fx deltagelse i udvikling og implementering af strategier for applikationer, data, AI etc.
• Data- og applikationsmigrering
• UX, herunder design af GUI’er og evaluering af UX
• Udvikling af pipelines til normalisering og ingest af data

Til at løse ovenstående arbejder vi med en bred paletter af programmeringssprog og teknologier, eksempelvis Linux, Python, Java, Typescript, OpenSearch, Apache NiFi.

Vi placerer dig i et team, der bedst matcher din profil og dine interesser. Er du fx mest til AI, bliver du knyttet til et team med det fokus, ligesom du vil blive knyttet til et udviklingsteam hvis dit fokus er klassisk java.

I Center for Applikationer har vi mange forskellige baggrunde, både professionelt og uddannelsesmæssigt. Nogen kommer fra universiteterne eller erhversakademierne, nogen fra forsvaret eller politiet, mens andre er selvlærte inden for deres felt. Fælles for os alle er, at vi motiveres af det gode sammenhold, hvor vi hver især spiller en vigtig rolle i at passe på rigsfællesskabet.

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Det kræver IT-profiler at værne om frihed, mennesker og demokrati og PET er en stor IT-arbejdsplads. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut. Endelig har mange af os valgt jobbet for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering. Vi har et højere formål.

Vores arbejdsplads er som ingen andre. Som studentermedhjælper i Center for Applikationer bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.

Du er en løsningsorienteret holdspiller med tech-flair
Som person kan du genkende dig selv i dette:

• Jeg værdsætter samarbejde, sparring og videndeling
• Jeg er vedholdende og lader mig ikke slå ud af modgang eller omskiftelige prioriteringer
• Jeg er nysgerrig på nye ting og er klar på at lægge en indsats i at få nye kompetencer
• Jeg tør tænke de kreative løsninger til ende og vælge den bedste løsning

Fagligt kan du spejle dig i noget af følgende:

• Jeg skriver bæredygtig og fleksibel kode ved at følge gængse softwareudviklingsprincipper og skriver gerne tests og laver code reviews
• Jeg er helhedsorienteret og ser sammenhængene på tværs
• Jeg kan lide at finde den pragmatiske løsning under vanskelige forudsætninger
• Jeg bidrager til at sikre, at alle i mit team kan forstå og videreudvikle mit arbejde, fx ved at dele min viden, demoer mine features over for teamet og skrive forståelig dokumentation (fx README, kommentarer i kode, type hinting, docstrings etc.)

Hvis du har relevante studieprojekter, hobbyprojekter e.l. så fortæl om det i dit CV. Hvis du har en profiler på GitHub, Huggingface eller en online projektportefølje, vil vi også gerne se dem. Derudover er vi også interesseret i at vide, hvad der motiverer dig til at søge et job i PET. Dette kan du fx fortælle om i en kort motiveret ansøgning eller i et afsnit i dit CV.

I PET vægter vi visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne, ansættelsesprocessen og om at arbejde i PET her: www.pet.dk/job.

Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart 1. juni 2025. Arbejdstiden er 15 timer pr. uge og aftales, så det passer bedst med dine studier.

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

Som studentermedhjælper bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.

Yderligere information
Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail [email protected] eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
17.03.2025

Ansøgningsfrist:
17.03.2025

Arbejdsgiver:
Politiets Efterretningstjeneste

Jobsted (langt):
Søborg

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.03.2025
NewTech & AI
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Hovedkontor: Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2758522//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT