Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Fagkonsulent (barselsvikar) til Center for bosteder til Voksne.

Aarhus Kommune



Er du skarp på den pædagogiske faglighed som målgruppen af voksne med udviklingshæmning har behov for? Kan du inspirere og udvikle andres faglighed? Kan du bidrage med sparring og vejledning? Og kan du bidrage til at styre processer lokalt? Så er det måske dig, der skal være fagkonsulent i et barselsvikariat hos os i det næste års tid.

Hvem søger vi?
Tænker du lige som os, at mennesker med udviklingshæmning altid skal mødes med en høj specialiseret faglig viden, hvor tilgangen er den dialektisk handicapforståelse, at etikken skal være et centralt omdrejningspunkt, og at der skal tilbydes en sammenhængende og individuel målrettet indsats, der fremmer øget livsmestring, udvikling og trivsel hos mennesker med udviklingshæmning, så vil vi rigtig gerne have din ansøgning.

Vi mangler dig, der brænder for at tilegne dig og videreformidle nyeste viden på området samtidig med, at du også brænder for at udvikle og understøtte praksisviden, i samarbejde med dedikerede
medarbejdere og ledere.

Du skal kunne veksle mellem på det ene tidspunkt at arbejde med overordnede strategier og implementeringen heraf og det næste tidspunkt med implementering og understøttelse af
praksisnære løsningsorienterede opgaver.

Du skal bidrage til at implementere faglige tilgange, metoder og processer, der skal understøtte medarbejdere og ledere i den faglige praksis.

Om os
Center for Bosteder til Voksne er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning samt til borgere, der har yderligere fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser udover udviklingshæmning. På tværs af Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker.

Centeret består af tilbud på 5 forskellige matrikler som ledes af 10 afdelingsledere og en centerledelse.

Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale.

Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, som du kan se ved at følge linket her. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner.

Centerets drift og udvikling understøttes af medarbejdere i vores fælles administration i Aarhus N. som du tilknyttes og hvor du har din personaleleder. Her er der rig mulighed for faglig sparring med andre erfarne fagkonsulenter og kvalitetsmedarbejdere som understøtter andre centre samt AC medarbejdere, controllere og administrativt personale indenfor HR og økonomi.

Om indhold i jobbet
Vi er rigtig godt i gang med implementeringen af vores faglige udviklingsplan for hele centeret og en del af dit arbejde vil være at videreføre initiativer som styrket faglig specialisering indenfor udviklingshæmning, anvendelsen af de faglige metoder samt styrkelsen af kollegiale faglige drøftelser og tværfagligt samarbejde.

Derudover vil en stor del af din indsats omhandle sparring og vejledning i konkrete borgerforløb samt lokale faglige udviklingsforløb i en medarbejdergruppe – altid i samarbejde med afdelingsleder samt evt. andre relevante fagpersoner.

Dine primære opgaver bliver at

  • Understøtte afdelingslederne og medarbejderne i deres faglige arbejde gennem praksisnær understøttelse og vejledning
  • Varetage undervisning på forespørgsel fra afdelingerne
  • Koordinere og afvikle introdage til nye medarbejderne i Center for Bosteder til Voksne sammen med øvrige undervisere og stedfortræder
  • Understøtte afdelingslederne og medarbejderne i implementeringen af Fælles Faglig Strategi og Fælles Fagligt Fundament i den daglige praksis
  • Bidrage med faglig understøttelse og kvalificering i relevante faglige arbejdsgrupper og projekter.

Din profil
Du har en relevant faglig baggrund indenfor socialfagligt arbejde enten som professionsbachelor evt. med videreuddannelse eller kandidat.

Derudover har vi følgende forventninger til din faglige profil:

  • Du har bred praksiserfaring fra arbejdet med mennesker med udviklingshæmning
  • Du har erfaring med og kan videreformidle de faglige metoder der anvendes i centeret (KRAP, LA2/LA2u, ASK)
  • Du kan agere sparringspartner for en afdelingsleder eller medarbejdergruppe, der har behov for hjælp og konkret rådgivning omkring borgerrettede dilemmaer
  • Du har uddannelse og/eller erfaring indenfor procesledelse, organisatorisk forandring, undervisning eller andet, som har givet dig værktøjet til at arbejde både overordnet og konkret med implementering af faglige tilgange og metoder.
  • Du er systematisk, god til at bevare overblikket og kan arbejde selvstændigt, men altid i dialog og samarbejde med kolleger og ledelse.
  • Du formulerer dig klart og præcist, skriftligt såvel som mundtligt til alle relevante samarbejdspartnere.

For at kunne lykkes med opgaverne i jobbet er det også vigtigt at du

  • Kan på et fagligt grundlag udfordre og stille kritiske spørgsmål i relation til vores arbejde med centerets fælles faglige mål
  • kan samarbejde med mange forskellige faggrupper og på tværs af organisationen.
  • trives i et uformelt miljø med et højt tempo og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • arbejder tværgående med blik for helheden og er proaktiv.
  • har blik for at bringe andre medarbejdere i spil, så deres specialviden og kompetencer kommer borgerne og organisationen til gode

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Du ansættes i en begivenhedsbestemt – og dermed tidsbegrænset - stilling i forbindelse med at den faste medarbejder afholder en længere barselsorlov.

Opstart 1.maj 2025

Ugentligt timetal: 37 timer

Arbejdstid: Dagtimer i hverdagene

Arbejdssted: Fællesfunktionen, Katrinebjergvej 81, 8200 Aarhus N.

Da en stor del af din arbejdstid vil foregå på vores tilbud skal du have kørekort og egen bil for at kunne løse opgaverne i jobbet.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til stedfortræder i Center for Bosteder til Voksne Torben Nygaard Hansen på telefon 41856570. Ved spørgsmål til fagkonsulent rollen er du også velkommen til at kontakte fagkonsulent i Center for Autismetilbud til Voksne, Nanna Krog Christensen via mail på [email protected].

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

I din ansøgning vil vi gerne kunne læse at du har forholdt dig til centerets faglige fundament som du kan læse om via link i felttet "om os"

Ansøgningsfrist: 18-03-2025

Vi forventer, at 1. samtale finder sted fredag d.21.marts.

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

18-03-2025

Afdeling: CSV Katrinebjerg Rådgivning, Udvikling

Ansøgningsfrist: 18 March 2025

Placering: Katrinebjergvej 81, st., 8200, Aarhus N, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2759164//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT