Det boligsociale team i Frederiksberg Forenede Boligselskaber søger en studentermedhjælper til vores mange forskellige boligsociale aktiviteter
KAB
I vores team synes vi, at du har muligheden for at få et utroligt spændende, meningsfuldt, udfordrende, varieret og sjovt job som studentermedhjælper.
I det boligsociale team arbejder vi med en lang række projekter og aktiviteter, der skal understøtte beboernes trivsel, fællesskaber, godt naboskab, byudvikling og meget mere. På vores hjemmeside Boligsocialt | Frederiksberg Forenede Boligselskaber eller vores Facebookside, kan du få mange flere informationer om det arbejde vi laver i hverdagen. Her kan du også læse mere om Frederiksberg Forenede Boligselskaber, der har 3300 lejemål i Frederiksberg Kommune.
Som vores studentermedhjælper, vil du understøtte det daglige udførende arbejde med de mange aktiviteter/projekter, men du vil også få mulighed for at drive mindre projekter eller aktiviteter selv.
Dine arbejdsopgaver vil være varierede og kan bestå af følgende opgaver:
- Opsøgende aktiviteter blandt beboere i vores boligafdelinger
- Deltagelse i planlægning og gennemførsel af konkrete aktiviteter sammen med teamet og vores mange samarbejdspartnere
- Samarbejde med det lokale beboernetværk om aktiviteter, der fremmer lokal sammenhængskraft, tryghed, forældreskab og medborgerskab
- Deltagelse i opsøgende aktiviteter i boligområderne
- Understøttelse af møder i form af indkøb, opsætning og anden forberedelse.
Som du nok kan se, så er vores arbejde meget varieret og det boligsociale arbejde er en tværfaglig disciplin.
Vi forventer at:
- Du er en udadvendt holdspiller, løsningorienteret og trives med skiftende arbejdsopgaver
- Du er i gang med en uddannelse, der giver dig en faglig ballast, som du kan bidrage med til vores boligsociale aktiviteter
- Måske har du en professionsbacheloruddannelse og er nu i gang med at videreuddanne dig
- Du har erfaringer du kan trække på fra tidligere jobs eller frivilligt arbejde
- Du kan arbejde ca. 2-3 gange om ugen og har for det meste mulighed for at være på arbejde til ca. kl. 20 og nogle gange senere (du er med til at planlægge din arbejdstid, og der vil blive taget hensyn til, at du kan passe din uddannelse)
Hvad kan vi tilbyde?
Din arbejdsplads vil være det boligsociale kontor på Borgmester Fischers Vej 1, hvor du vil blive en del af et lille team, der består af 4 kolleger og lederen af det boligsociale team. Vi hjælper hinanden på tværs af vores opgaver, aktiviteter og projekter, hvor vi lægger vægt på nærvær og god kontakt til beboere og vores mange samarbejdspartnere.
Vi har mange gode samarbejdspartnere i lokalområdet, i Frederiksberg Kommune og mange flere som du kommer til at samarbejde med i en meget alsidig hverdag.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Stillingen er på 10-15 timer om ugen og er en midlertidig projektansættelse, som udløber februar 2026, men der kan blive mulighed for forlængelse.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte boligsocial leder Ditlev Jørgensen på tlf. 21 42 85 18 eller mail: [email protected]
Ansøgningsfrist, samtaler og startdato
Send en kort motiveret ansøgning og et cv senest d. 20. marts. Vi læser ansøgningerne løbende og indkalder relevante ansøgere undervejs. Vi håber at du kan starte hurtigst muligt.
Afdeling: Frederiksberg Forenede Boligselskaber
Ansøgningsfrist: 20 March 2025
Placering: Borgmester Fischers Vej, 1, 2000, Frederiksberg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: