Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Bliv praktikant i Digitalisering og It – og få erfaring med sundhedsteknologi

Region Midtjylland



Er du nysgerrig på, hvordan it understøtter sundhedsvæsenet? Er du på udkig efter en praktikplads, hvor du kan lære, udforske og få indsigt i sundhedsteknologi?
I Diagnostik hos Digitalisering og It tilbyder vi en praktikplads, hvor du får mulighed for at dykke ned i vores arbejde med at drifte, udvikle og forbedre digitale løsninger til hospitalspersonale og patienter. Vi forventer ikke, at du kommer med alle svarene eller en masse erfaring – det vigtigste er, at du har lyst til at lære og bidrage, hvor du kan.

Hvad kan du forvente af praktikken?
Praktikken varer 20 uger og giver dig mulighed for at få hands-on erfaring i et trygt og støttende miljø. Du bliver en del af et team, hvor vi har fokus på at hjælpe hinanden og skabe gode læringsmuligheder.

Du vil bl.a. få mulighed for at:

  • Få indsigt i vores diagnostiske it-systemer
  • Være med til at løse mindre supportopgaver
  • Hjælpe med fejlsøgning og opdatering af systemdokumentation
  • Deltage i koordinering af mindre ændringer og opgraderinger
  • Samarbejde med både kolleger og leverandører

Du vil ikke stå alene med opgaverne – vi støtter dig undervejs og hjælper dig med at udvikle dine kompetencer.

Hvem er du?
Vi søger en studerende, der:

  • Er nysgerrig på it og sundhedsteknologi
  • Har lyst til at prøve sig selv af i en organisation, hvor teknologi og sundhed går hånd i hånd
  • Trives i et samarbejdende miljø, hvor det er okay at stille spørgsmål
  • Er struktureret og klar på at lære nye ting

Hvad får du ud af det?

  • Erfaring med, hvordan it spiller en central rolle i sundhedsvæsenet
  • En mentor og et team, der hjælper dig med din udvikling
  • En uformel og støttende arbejdsplads med fokus på trivsel
  • En praktikperiode, hvor vi har fokus på din læring frem for forventninger om, at du skal mestre alt fra dag ét

Vores arbejdsplads ligger i Aarhus, og vi prioriterer fysisk fremmøde, men der er mulighed for et fleksibelt arbejdsliv afhængigt af opgaverne og teamet. Praktikken er ulønnet.

Få et indblik i vores hverdag på LinkedIn.

Er du interesseret? Send din ansøgning og CV til os senest den 1. april 2025 Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Trine Kæstel Madsen, IT-Produktforvalter i Diagnostik, på mail [email protected] eller telefon +4551447691.

Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.

Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.

Afdeling: Diagnostik

Ansøgningsfrist: 01 April 2025

Placering: Olof Palmes Allé, 25, 8200, Aarhus, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2762868//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT