Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studenterinstruktor i familie- og arveret

Aarhus Universitet (AU)



Ved Juridisk Institut er et antal stillinger som studenterinstruktor på bacheloruddannelsen ledige til besættelse pr. 1. september 2025.

Fagområde
Familieretten omhandler regler og retsgrundsætninger om familiemedlemmers rettigheder og forpligtelser i forhold til hinanden, navnlig af økonomisk karakter.

Stillingens indhold
Som studenterinstruktor, vil det være din opgave at træne de studerende i konkret opgaveløsning i mindre opgaver, der matcher det undervisningsmateriale, der bliver gennemgået på forelæsninger og til holdundervisningen. Undervisningen har således tæt sammenhæng med det samlede undervisningstilbud i familie- og arveret.

Den samlede undervisning vil bestå af ca. 32 konfrontationstimer fordelt på to sideløbende småhold af 16-20 studerende. Undervisningen afvikles i september-december 2025.

Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med Eva Naur og Caroline Adolphsen, og der vil derfor sideløbende med selve undervisningen være en række koordineringsmøder, som du også vil blive aflønnet for at deltage i.

Undervisningens tidsmæssige placering fastlægges endeligt af Studienævnet, og det er ikke muligt at tage individuelle hensyn. Det endelige undervisningstidspunkt fremgår af undervisningsplanen.

Kontakt
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor Caroline Adolphsen, 93508861, e-mail: [email protected].

Ved spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, kontakt venligst HR-supporter Sara Hansson på e-mail: [email protected]

Kvalifikationskrav
Ansættelsen som studenterinstruktor er betinget af, at ansøgeren senest i begyndelsen af ansættelsesperioden gennemfører fakultetets kursus om holdundervisning for instruktorer/studenterundervisere, ved Center for Undervisning og Læring.

Studenterinstruktorstillinger kan søges af ældre studerende. Ansøgere, som har bestået den juridiske bacheloruddannelse, vil blive foretrukket.

Hvis man er involveret i andre undervisnings- eller manuduktionsaktiviteter, bedes det oplyst i ansøgningen.

Der vil blive afholdt jobsamtaler mandag og onsdag i uge 18 (28. og 30. april)

Hvem er vi
Juridisk Institut er et af de seks institutter ved Aarhus BSS - et af Aarhus Universitets fem fakulteter. Vi har et dynamisk, ambitiøst og akademisk mangfoldigt forsknings- og undervisningsmiljø med knap 60 akademiske medarbejdere, et kompetent sekretariat med godt 10 teknisk-administrative medarbejdere og ca. 20 ph.d.- studerende.

På Juridisk Institut tilbyder vi undervisning og forskning af høj kvalitet inden for dansk, europæiskoginternational retsvidenskab. Vi vægter den praktiske anvendelighed af vores forskning for det danske retsliv højt. Vi ønsker at udvide og udvikle vores centrale forskningsområder og lægger stor vægt på, at vores forskning tager aktuelle juridiske problemer og udfordringer i samfund og erhvervsliv op til undersøgelse. I vores undervisning ønsker vi at bygge bro mellem teori og praksis, bl.a. ved at trække på eksterne lektorers praktiske erfaring.

Du kan læse mere om Juridisk Institut på: http://law.au.dk/

Arbejdssted
Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C

Formalia

  • Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og SUL (studenterundervisere).
  • Ansøgningen skal vedlægges studieindskrivningsbekræftelse samt karakterudskrift.
  • Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Juridisk Institut/Law, Dept. of

Ansøgningsfrist: 22 April 2025

Placering: Aarhus C Bartholins Allé 16

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Hovedkontor: Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2765888//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT