Stilling som studentermedhjælp på ERC-projektet WEB CHILD
Aarhus Universitet (AU)
ERC-projektet Changing Childhoods in the Early Era of the WWW (WEBCHILD) placeret på Afdeling for historie, Institut for Kultur og Samfund søger en studentermedhjælper med tiltrædelse 1 maj.
Ansættelsesperioden er 1 maj 2025 til og med 31 august 2028.
Studentermedhjælperen skal først og fremmest bistå med systematisk og grundig dokumenteret indsamling af kilder til projektet (herunder avisartikler, internet guidebøger, arkiverede websider, mm) og indtastning i disse i Zotero, Tropy og Excel. Der vil også fra sommeren 2026 være mindre opgaver i forbindelse med indsamling af interviews og survey data.
Herudover vil der være praktisk arbejde i forbindelse med organisering af workshops, logistik- og bookingopgaver i forhold til organisering af rejser for WEBCHILD’s forskere, varetagelse af lettere hjemmesideredaktion på engelsk og dansk, og andre lettere kommunikationsopgaver. I perioder vil der være koordinering og samarbejde med andre studentermedhjælpere, som bliver ansat til mere specifikke opgaver.
Arbejdet vil blive ledet af projektets ’principal investigator,’ Helle Strandgaard Jensen, men man vil også til tider skulle arbejde for teamets øvrige forskere.
Arbejdsopgaver
Som studentermedhjælp skal man bistå projektets forskergruppe med:
- Systematisk og grundig dokumenteret indsamling af mange kildetyper (aviser, bøger, arkiveret web), primært på dansk men også på engelsk.
- Indsamling af interview- og surveydata
- Periodevise forefaldende logistiske, administrative og kommunikative opgaver
- Periodevis koordinering af samarbejde mellem studentermedhjælpere ansat til specifikke opgaver på projektet.
Kvalifikationer:
- Arbejde med indsamling af forskningsdata kræver, at du er systematisk og meget grundig
- De logistiske opgaver kræver, at du kan overskue administrative opgaver af en vis kompleksitet
- Kommunikationsopgaverne kræver at du er stæk skriftligt både på dansk og engelsk og god til at kommunikere med andre, både udenlandske professorer og andre studentermedhjælpere
- Du skal have mod på at give dig i kast med forskellige typer specialiseret software.
Løn og øvrige ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på gennemsnitligt 5 timer ugentligt, men arbejdsbelastningen kan variere. Perioder med mere arbejdsbelasting fx i forhold til workshops og seminarer vil blive aftalt på forhånd.
Skriv en kort motiveret ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du skal være den nye studentermedhjælp og medsend CV.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Helle Strandgaard Jensen på [email protected], skriv ’Studentermedhjælp’ i emnefeltet.
Ansøgningsfrist mandag d. 30. marts 2025. Der vil være interviews med udvalgte kandidater den 8. eller 9. april 2025.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og HK STAT/OAO-fællesoverenskomsten. Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.
Læs mere på arts.au.dk
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Historie, fag/History, subject
Ansøgningsfrist: 30 March 2025
Placering: Aarhus C Jens Chr. Skous Vej 5
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: