Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

TEKNIK OG MILJØ SØGER SAGSBEHANDLER TIL VEJMYNDIGHEDSOMRÅDET

Aarhus Kommune



Vil du løse opgaver i et tværfagligt samarbejde? Er du holdspiller, serviceminded, nysgerrig og i stand til at skabe resultater? Så er muligheden her i Team Vejmyndighed under afdelingen Trafik og Vejdrift, hvor vi søger en ny medarbejder i en 20-25 timers fast stilling.
Team Vejmyndighed varetager myndighedsopgaver som fx istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje samt gravetilladelser og trafikkoordinering mm. Vi søger en medarbejder der har lyst til at indgå i et fagligt samarbejde vedr. istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje herunder blandt andet at føre tilsyn med tilstanden af veje og være i dialog med udførende entreprenører og borgere.

Vi arbejder for at vejene skal være sikre at færdes på og har derfor en stor berøringsflade med øvrige myndigheder, erhvervsdrivende og private grundejere.

Vi tilbyder et udviklende job og godt kollegaskab
Det er vigtigt for os, at du oplever, at dit bidrag i Teknik og Miljø gør en forskel i Aarhus. Vi tilbyder ansættelse i et inspirerende, afvekslende og til tider travlt miljø. Som arbejdsplads har vi tillid til dig og dit arbejde og står klar, når du er i tvivl. Vi sparrer om de udfordringer, vi oplever i hverdagen, og hjælper hinanden med at blive bedre.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med to kollegaer med fokus på de private fællesveje. Sammen vil I tilrettelægge og udføre blandt andet tilsyn, tilstandsvurdering af veje, afgørelser om vedligehold og opfølgning på henvendelser. Der er mulighed for at skabe relationer og netværk på tværs af organisationen.

Alt efter hvad du kan byde ind med, er der mulighed for at tilpasse arbejdsopgaverne. Det er vigtigt at du tilgår opgaverne med faglighed og gå-på-mod. Hvis du har spørgsmål til opgaverne, er du meget velkommen til at ringe til os, for at få en uforpligtende snak.

Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling og drøfter gerne muligheden for, at du kan videreuddanne dig inden for områder, der bidrager til at gøre dig endnu bedre til dit arbejde.

Hvem er du?

  • Du har erfaring eller interesse for vejområdet. Du må meget gerne have erfaring med asfaltarbejde, entreprenørbranchen eller vejmyndighedsområdet - men det er ikke et krav.
  • Du er god til at kommunikere og er fortrolig med IT
  • Du er en teamspiller med stærke kommunikationsevner og formår at indgå i et tværfagligt samarbejde.
  • Du er handlingsorienteret og rationel – også i vanskelige situationer
  • Du er initiativrig og proaktiv i forhold til arbejdsopgaver.
  • Du søger muligheder frem for begrænsninger og er omstillingsparat
  • Du er systematisk, stabil og har overblik
  • Du har evnen til at arbejde struktureret og følge op på, at planer overholdes.
  • Du har en naturlig autoritet og er imødekommende, samtidig med at du er robust
  • Du har kørekort til personbil.

Vil du med på holdet?
Så tryk på ansøgningsknappen nedenfor og send os ansøgning og CV senest den 21. april 2025. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at holde de første samtaler fra den 24. april 2025. Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Lone Rasmussen på tlf. 5157 5831 eller Henriette Nielsen på tlf. 4187 3305.

Der er tale om en fast stilling på 20-25 timer. Ansættelse snarest eller senest den 1. juni 2025.

Ansættelsen sker efter gældende relevant overenskomst med KL.

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår her.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Vejmyndighed

Ansøgningsfrist: 21 April 2025

Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2766898//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT