Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikanter søges til Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier i efteråret 2025

Forsvaret



Har du interesse i at prøve kræfter med en arbejdsplads, hvor forskning, undervisning og analyse er i centrum? Er du interesseret i strategi, sikkerhedspolitik, konflikter, militærhistorie, kulturforståelse eller krigsteori? Så skal du søge en praktikplads på Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier.

Forsvarsakademiet (FAK) uddanner danske og udenlandske officerer og sergenter, og forsker i sikkerhedspolitik, strategi, kulturforståelse, militære operationer, ledelse, militærhistorie og militær teknologi. Vi er ca. 500 ansatte sagsbehandlere, lektorer, officerer, forskere og mange andre både civile og militære, hertil kommer ca. 550 kadetter. Som praktikant ved Institut for Strategi og Krigsstudier kommer du til at prøve kræfter med mange forskellige opgaver. Vi tilbyder:

  • Et inspirerende fagligt miljø, hvor militære og civile fagkundskaber mødes.
  • Tilknytning til analyse- eller forskningsprojekter med ansvar for eget delprojekt.
  • Indsigt i sikkerhedspolitiske forhold med fokus på Danmark, Europa, NATO og globale konfliktområder
  • Praktisk erfaring med forberedelse og gennemførelse af akademisk orienteret undervisning i militærhistorie.
  • Mulighed for at skabe sig et netværk til Forsvaret og civile forskningsinstitutioner.
  • Mulighed for at understøtte og deltage i fagligt relevante konferencer, møder og interne seminarer.
  • Mulighed for at lære Forsvarets organisation og opgaver at kende.
  • Understøttelse af administrativt og praktisk arbejde.

Om Institut for Strategi og Krigsstudier
Institut for Strategi og Krigsstudier (ISK) er Forsvarets forsknings- og undervisningsenhed inden for strategi, sikkerhedspolitik, krigs- og konfliktteori, militærhistorie og kulturforståelse. ISK er ét af i alt fire institutter på FAK.

ISK består af følgende enheder:

  • Sektion for Strategi (herunder Center for Arktiske Sikkerhedsstudier og Center for Samfundssikkerhed).
  • Sektion for Sikkerhedssamarbejde (herunder Center for Stabiliseringsindsatser).
  • Sektion for Militærhistorie og Krigsstudier.

Instituttets medarbejdere besidder enten en militærfaglig baggrund og/eller en civil uddannelses- og forskningsbaggrund på kandidat- eller ph.d.-niveau inden for humaniora og/eller samfundsvidenskab. Gennem en tværfaglig tilgang søger ISK at skabe, undervise i og formidle relevant viden om strategi, militærhistorie, krigsteori og kulturforståelse på højt internationalt niveau. Læs mere om ISK her.

Vi søger praktikanter til efterårssemesteret 2025:

  • 2 praktikanter til Sektion for Strategi
  • 2 praktikanter til Sektion for Sikkerhedssamarbejde
  • 1 praktikant til Sektion for Militærhistorie og Krigsstudier

Om stillingerne
Du bliver tilknyttet relevante projekter og indgår i et dagligt samarbejde med både civile og militære medarbejdere ud fra en vurdering af din specifikke faglighed, eventuelle ønsker og forudgående kvalifikationer. Vores arbejde i efteråret 2025 inkluderer blandt andet moduler på Forsvarets officersskoler, militærhistorisk analyse (1939-nu) samt forskning i hybrid krigsførelse, atompolitik, maritim strategi, intra-statslige konflikter, våbenkapløbet i cyberspace, sikkerhedssamarbejde, kapacitetsopbygning, stormagtskonkurrence i Arktis og samfundssikkerhed.

SEKTION FOR STRATEGI
Er du fascineret af forsvars- og sikkerhedspolitik? Ønsker du at dykke ned i komplekse spørgsmål om Danmarks strategiske rammebetingelser?

Sektion for Strategi har til opgave at undervise, forske, levere myndighedsbetjening og formidling i Strategi. Vores vidensproduktion er rettet mod de sikkerhedspolitiske udfordringer, der har relevans for Danmark og Forsvaret. Vi uddanner Forsvarets officerskorps i strategisk tænkning og giver dem viden og færdigheder, der gør dem i stand til at agere i et strategisk miljø.

Som praktikant i Sektion for Strategi bliver du en del af et inspirerende fagligt miljø, hvor militære og civile ekspertiser mødes. Du bliver tilknyttet forsknings- og analyseprojekter, hvor du får mulighed for selv at tilrettelægge dine opgaver under vejledning af erfarne forskere og sammen med dygtige kollegaer. Din hverdag omfatter opgaver såsom undervisningsstøtte, forskningsassistance og projektudvikling. Du bidrager til kurser og moduler på Forsvarets officersskoler og deltage i forskningsprojekter. Derudover får du mulighed for at udvikle dine analytiske og formidlingsmæssige færdigheder og lære at håndtere komplekse problemstillinger.

Har du spørgsmål om praktikstillingerne eller ansøgningsprocessen i denne sektion, er du velkommen til at kontakte major Mikkel Storm Jensen på e-mail [email protected] eller tlf. +45 6070 4069.

SEKTION FOR SIKKERHEDSSAMARBEJDE
Er du interesseret i sikkerhedspolitik og Danmarks sikkerhedssamarbejder i verdens brændpunkter? Er du interesseret i en varieret arbejdsdag, der involverer planlægning og udførelse af projekter samt analyse og formidling af sikkerhedspolitiske emner?

Sektion for Sikkerhedssamarbejde understøtter Forsvarets bidrag til sikkerhedssamarbejde og stabilisering gennem projektimplementering, forskning og undervisning. Sektionens opgaver indeholder blandt andet myndighedsbetjening i form af udvikling og implementering af stabiliseringsprojekter i konfliktområder samt undervisning og forskning i relaterede problemstillinger. Vi implementerer projekter i Irak, Guineabugten, Afghanistan & Pakistan, Moldova samt Vestafrika. Vi underviser og forsker desuden i sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitisk samarbejde i ovennævnte områder og i rammen af NATO og EU.

Som praktikant i Sektion for Sikkerhedssamarbejde har du forskellige arbejdsopgaver i en varieret hverdag. Dine opgaver indebærer blandt andet at assistere gennemførelsen af internationale projekter, analyse-, forsknings-, planlægnings- og undervisningsopgaver. Derudover skal du også undersøge et selvvalgt emne og på baggrund heraf skrive en kort selvstændig publikation. Forudgående viden om et eller flere af de geografiske områder eller internationale institutioner vil være en fordel – men ikke et krav.

Har du spørgsmål om praktikstillingerne eller ansøgningsprocessen i sektionen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Hüseyin Yücel på mail [email protected] eller på telefon 4170 3717

SEKTION FOR MILITÆRHISTORIE OG KRIGSSTUDIER
Er du interesseret i at arbejde i et inspirerende miljø med fokus på militærhistorie og krigsteori?

Sektionen for Militærhistorie og Krigsteori har til opgave at forske og undervise i militærhistorie og krigsteori. Gennem forskning i tidligere konflikter og krige kan der indvindes viden, der kan informere udviklingen i fremtidige konflikter. Sektionen gennemfører forskningsbaseret undervisning på officersskolerne, Master i militære studier, efteruddannelseskurser og årlige staff rides i Europa.

Som praktikant i Sektion for Militærhistorie og Krigsstudier bliver du inddraget i forskningsprojekter om militærhistorie og krigsteori, og du vil ligeledes støtte undervisningen på Forsvarsakademiets uddannelser. Under praktikperioden vil du få viden om både specifikke krige og konflikter samt militære doktriner og strategier, og du bliver en del af sektionens tværfaglige miljø – både individuelt og i samarbejde med andre.

Har du spørgsmål om praktikstillingen eller ansøgningsprocessen i sektionen, er du velkommen til at kontakte major Adam Buschard på e-mail [email protected] eller tlf. +45 28189825.

Om dig
Vi søger praktikanter, som er engagerede, imødekommende og motiverede til at arbejde med forskellige analyse- og forskningsprojekter. Du kan organisere dit eget arbejde og fordybe dig i længerevarende projekter, men kan også agere i samspil med kollegaer. Du er studerende på en SU-berettiget kandidatuddannelse, hvor et praktikforløb på Forsvarsakademiet ville være et fagligt bidrag til din uddannelse. Det kan eksempelvis være statskundskab, historie, international sikkerhed og folkeret, eller lignende.

Du bliver tilknyttet en bred vifte af opgaver, som kan indebære selvstændige forskningstilknyttede opgaver, undervisningsstøtte og selvstændige oplæg, planlægning og facilitering af seminarer, konferencer eller andre større begivenheder.

Det er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingerne, at du har gode engelskkundskaber. Hvis du har særlige sprogfærdigheder f.eks. inden for arabisk, kinesisk eller russisk, må du gerne angive det i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om praktikforløbet generelt, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Hüseyin Yücel på mail [email protected] eller på telefon 4170 3717. Har du spørgsmål til ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Eva Dobronyi Jørgensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 3266 5304 eller [email protected].

Praktikforløbet ved Institut for Strategi og Krigsstudier er ulønnet og er fysisk placeret på Svanemøllens Kaserne på Østerbro, København. Praktikophold ved Forsvarsakademiet er ulønnet. Praktikaftalen udfærdiges med den pågældende sektion eller center.

Ansøgningsfristen er senest 15. april 2025, men vi afholder løbende samtaler. Alle praktikforløb er som udgangspunkt 37 timer, og starter den 4. august 2025 eller efter aftale og løber til og med 30. januar 2026.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit praktikforløb.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Alle interesserede, uanset hvilken baggrund de har, er velkomne til at ansøge om stillingen, da vi anerkender, at diversitet beriger vores arbejdsplads.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket. Du skal i ansøgningen anføre, om der er et eller flere faglige områder/sektioner, du er interesseret i. Du er velkommen til at søge mere end én sektion.

Om Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer. FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren. FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere om Forsvarsakademiet her.

Fakta

Application due
15-04-2025

Start date
04-08-2025

Work hours
37

Position category
Position type
Praktik

Workplace
København by

Workplace

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2769317//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT