Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Kvantitativ praktikant søges i København - Efterår 2025

Wilke A/S



Kvantitativ praktikant søges til vores Data Insights afdeling i Wilke i København

Brænder du for kvantitativ analyse og for at forstå mennesker og omsætte din viden til anbefalinger for virksomheder og organisationer? Drømmer du om at være med til at løse problemstillinger for vores erhvervsliv? Har du samtidig lyst til at arbejde i et af Danmarks førende rådgivningshuse inden for indsigtsbaseret forretningsudvikling? Så kan du meget vel være vores nye praktikant til enten foråret eller efteråret!

Hos Wilke får du et praktikophold i en virksomhed i rivende udvikling med mange spændende og alsidige projekter. Vi har fokus på at skabe konkrete forandringer og løsninger for vores kunder baseret på dataanalyse og indsigter, hvilket placerer os i spændingsfeltet mellem klassisk analyse og management consulting. Det betyder, at vi aldrig står stille og hele tiden ser fremad, og her vil vi gerne have dig med!

Hvad tilbyder vi?
Som praktikant hos Wilke vil du i et semester opleve livet som konsulent:

  • Du vil være en del af hele projektcyklussen lige fra design af projekt og valg af metoder, projektledelse, dataindsamling, analyse, afrapportering og rådgivning.
  • Tæt samarbejde med vores konsulenter på forskellige kundeprojekter.
  • Du vil følge et program, der sørger for, at du får det bedste afsæt for at udvikle dine kompetencer som konsulent.
  • Særligt fokus på at styrke dine metodiske, analytiske og formidlingsmæssige kompetencer i arbejdet med konkrete projekter og analyser.

Som en del af praktikforløbet hos Wilke, får du en fast mentor på kontoret, som du vil følge tæt under hele forløbet. Mentoren er med til at sikre din faglige udvikling, og at dine opgaver gennem forløbet vil avanceres, så du hele tiden lærer noget nyt. Udover at mentor og du vil samarbejde tæt med fokus på din faglige udvikling, vil mentor og du løbende holde samtaler, hvor der er fokus på trivsel og evt. udfordringer, så du får en god praktikoplevelse.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende praktikforløb, hvor du får de bedste muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt i et uhøjtideligt miljø, hvilket også går hånd i hånd med sociale aktiviteter.

Eksempler på kunder, som Wilke arbejder med:

  • Børsen: https://wilke.dk/cases/boersen
  • Plantorama: https://wilke.dk/cases/plantorama
  • Nets: https://wilke.dk/cases/nets

Som praktikant i Wilke bliver du set som en fast del af os, hvor der er rig mulighed for at være med til at sætte dit præg på Wilke.

Praktikopholdet er som udgangspunkt på fuld tid i enten foråret eller efteråret 2024, men vi er fleksible, for at få den helt rigtige praktikant, så det passer med kravene fra dit studie. Du modtager honorar undervejs i praktikken.

Hvem er du?
Der kan være mange veje ind, men ideelt set er du:

  • I gang med en bachelor eller kandidat på universitetet, CBS eller lignende indenfor f.eks. samfundsvidenskab eller økonomi
  • Analytisk stærkt og har erfaring med kvantitative metoder eller statistik
  • Erfaren i SPSS eller andre databehandlingsprogrammer (en fordel, men ikke et krav)
  • God til at holde overblikket, arbejder struktureret og har et skarpt øje for detaljer
  • God til at arbejde med komplekse data og større datamængder
  • Klar på at lære og udvikle dine formidlingskompetencer både skriftligt og mundtligt indenfor den kommercielle branche
  • Ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt
  • Gerne noget kendskab til Excel og PowerPoint

Men det vigtigste er, at du brænder for at lære nyt og kan mærke en lille spirende følelse i maven, når du læser dette opslag.

Hvad forventer vi af dig:
Vi søger en som brænder for at arbejde med data og kvantitative analyser og som gerne vil styrke sine metodiske, analytiske og formidlingsmæssige kompetencer i arbejdet med konkrete projekter og analyser.
Du behøver ikke at vide det hele, du er i praktik for at lære, så længe du er fuld af gå-på-mod og er frisk på at lære, hvad det vil sige at arbejde som konsulent, vil vi gerne høre fra dig.

”Som praktikant hos Wilke blev jeg taget rigtig godt imod og blev hurtigt en naturlig del af hverdagen og arbejdsgangen. Onboarding var grundig, og jeg blev involveret i spændende projekter fra start. Der var plads til at sætte mit eget præg på opgaverne, og hvis jeg havde gode idéer, blev de lyttet til. Gennem min tid i Wilkes Data Insights-afdeling har jeg udviklet mig både fagligt og personligt, da jeg fik ansvar og mulighed for at afprøve mine kompetencer i praksis. Stemningen på kontoret var behagelig og imødekommende, og jeg havde nogle utrolig søde og hjælpsomme kollegaer, der altid var klar til at sparre og støtte - og altid plads til en hyggelig snak og et godt grin, hvilket gjorde arbejdsdagen endnu bedre”.
- Armita Mostafavi, praktikant i efteråret 2024 (og derefter studentermedhjælp)

Hvem er Wilke?
Wilke er en dansk rådgivnings- og analysevirksomhed, der hjælper virksomheder og organisationer med at skabe vækst gennem værdifulde indsigter. Vi har gennem de seneste år arbejdet for nogle af Danmarks største virksomheder og fokuserer på at skabe brugbare svar, løsninger og muligheder for vores kunder, frem for rapporter der samler støv. Læs mere om os på wilke.dk

Interesseret?
Har du lyst til at blive en del af holdet i København, så send din ansøgning og CV via stillingsopslaget på www.wilke.dk/praktik.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores praktikansvarlige for Insights, Mette Vernegren på tlf. +45 26 40 26 51. Der er endnu ikke fastsat deadline for ansøgning, men vi afholder samtaler fra marts/april.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Wilke A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Wilke A/S

Hovedkontor: Gråbrødrepassagen 9, 2., 5000 Odense C

Vi vil gerne skabe en verden med færre dårlige produkter og services. Vores aspiration er en verden fyldt med kundedrevet innovation og kundeoplevelser udover det sædvanlige.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2769634//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT