Studentermedhjælper til webkommunikation i Tårnby Kommune
Tårnby Kommune
Brænder du for web og kommunikation, og har du lyst til at omsætte din teoretiske viden til praktisk erfaring? Så er du måske vores nye studentermedhjælper!
Vi søger en engageret og detaljeorienteret student til vores kommunikationsafdeling ca. 12 timer om ugen. Her får du mulighed for at arbejde med webindhold, data og billedredigering i en organisation, hvor din indsats gør en forskel.
Dine opgaver
- Opdatering og kvalitetssikring af indhold på taarnby.dk
- Produktion af tekster til web
- Trække og analysere data til monitorering og forbedring af hjemmesiden
- Ad hoc-opgaver i kommunikationsafdelingen
Om dig
Vi forestiller os, at du læser en kommunikations-, it- eller sproguddannelse og har teknisk forståelse. Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med hjemmesider (vi bruger Umbraco)
- Er struktureret, detaljeorienteret og vant til at overholde deadlines
- Er god til at formulere dig skriftligt og er serviceminded
Vi tilbyder
Du bliver en del af Center for Politik og Kommunikation, som blandt andet understøtter kommunalbestyrelsen, borgmesteren og direktionen. Vi er 21 medarbejdere med specialiserede fagligheder inden for kommunikation, bolig- og erhvervsområdet, jura og administration.
Du vil få et tæt samarbejde med vores team, der arbejder med kommunikation, web og tværgående projekter. Samtidig får du et godt indblik i, hvordan det er at arbejde i en kommune og kommer blandt andet til at opleve kommunalvalg 2025 fra første parket.
Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, hvor vi prioriterer et godt og uformelt arbejdsmiljø. Dine arbejdstider kan tilpasses dit studie, så du får en god balance mellem job og uddannelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 18 eller 19.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Morten Svan
Tlf.: 3247 1433
Jan Stjerne
Tlf.: 3247 1211
Ansøgningsfrist:
Løbende
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: