Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Grafisk design praktikant - efterår 2025

Oxfam IBIS



Er du godt på vej til at blive magiker i det grafiske univers? Kan du med et trylleslag gøre et event om grøn omstilling til en plakat, et banner eller en flyer? Og brænder du for at gøre en forskel i en stor international NGO? Så er du den praktikant vi mangler til at udvikle indhold til vores mange kampagner og aktiviteter.
I denne rolle bliver du en nøglespiller i at skabe content, der inspirerer, aktiverer og konverterer. Du vil arbejde med både performance marketing og brand storytelling, hvor du kombinerer strategi, kreativitet og data til at skabe stærke resultater.

Du vil indgå i et stærkt kollegafællesskab, hvor der er store ambitioner og høj arbejdsglæde. Du vil få ansvar og indflydelse på dine opgaver og have et tæt samarbejde med de andre praktikanter, hvor I sammen sparrer og udvikler på konkrete opgaver.

Mulige praktikopgaver:

  • Produktion af grafik til sociale medier, paid media og mails.
  • Udvikling af grafisk materiale til digitale og trykte medier.
  • Design og layout af rapporter, flyers, plakater etc.
  • Tekst til opslag på organiske kanaler om vores arbejde.
  • Fotograf opgaver.
  • Produktion af videoer.

Der vil også løbende være ad-hoc og administrative opgaver. Du får en praktikvejleder tilknyttet, men hele afdelingen sørger for, at du kommer ud på den anden side af et praktikforløb med relevante erfaringer og nye kompetencer til at booste dit CV.

Vi tilbyder dig

  • En mulighed for at afprøve din erfaring og teoretiske viden i praksis
  • En praktikplads med fokus på udvikling og ansvar fra din første dag
  • Et bredt indblik i diverse indholdsskabende arbejdsgange
  • Indblik i en arbejdsplads der hver dag arbejder for en bedre verden
  • Et fleksibelt praktikforløb hvor timeantal og praktiklængden fastlægges i forhold til dit studie og eventuelle studiejob

Kvalifikationer/kompetencer
Du er bachelor- eller kandidatstuderende på et dansk universitet på en videregående uddannelse, der kan relatere sig til de beskrevne arbejdsopgaver, fx inden for design og marketing. Derudover forventer vi, at du:

  • Har et godt øje for detaljer og æstetik.
  • Har stor erfaring med Canva og Adobe (Photoshop, Illustrator, InDesign, Premiere Pro).
  • Har kendskab til øvrige digitale kanaler i markedet og en kreativ tilgang til, hvordan de kan bruges til at løfte vores synlighed og indtægter
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Er ansvarsbevidst og proaktiv

Derudover skal du bare være frisk på at lære nye ting og få en masse spændende arbejdsopgaver.

Vi tilbyder
Du får et grundigt indblik i en organisation, der søger at gøre verden til et bedre sted for de fattigste og mest marginaliserede mennesker gennem indflydelses- og oplysningsarbejde. Du bliver del af en dynamisk, engageret og sjov arbejdsplads i København med stor mulighed for faglig udvikling og netværk med vores andre praktikanter.

Vi forventer, at du kan være praktikant hos Oxfam Danmark 37 timer pr. uge i ca. 5 måneder fra september 2025 til januar 2026. Vi er fleksible i forhold til at tilpasse arbejdstiden til dit studie og evt. studiejob. Læs mere om krav og betingelser for at være i praktik hos Oxfam Danmark på Praktik i Oxfam Danmark

Organisationen flytter i september 2025 til nye lokaler på Lyngbyvej 100, 2100 København Ø, tæt ved Ryparken station.

Vi kan desværre ikke tilbyde vores praktikanter løn, og det er derfor et krav, at du modtager SU. Vi tilbyder dig til gengæld gratis frokostordning (overvejende vegetarisk) og mulighed for deltagelse i morgenyoga en gang om ugen.

Ansøgningsproces
Klik på Ansøg-knappen og send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt og senest den 23. april 2025. Vi holder samtaler løbende og forbeholder os ret til at lukke for ansøgninger, når vi har fundet den rigtige praktikant.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Signe Alsøe, Communication & Fundraising Director, på sha@oxfam.dk.

Vær opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger uden om vores rekrutteringssystem. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

For at få ansættelse hos Oxfam skal du underskrive Code of Conduct og Anti-Corruption-politikker, og vi vil indhente straffe- og børneattester på dig.

Om Oxfam Denmark
Vi har verdens bedste sag og høje ambitioner. Oxfam Danmark er en uafhængig og medlemsbaseret udviklingsorganisation. Gennem uddannelse, støtte til civilsamfundet og i samarbejde med vores partnere bekæmper vi ulighed og fattigdom i det Globale Syd. Sammen med 20+ andre organisationer udgør vi Oxfam International-konføderationen, der er en af verdens største og mest indflydelsesrige udviklingsorganisationer. I Danmark er vi en tydelig og markant spiller i den offentlige debat om bl.a. skattely, den stigende ulighed og retten til uddannelse.

Du kan læse mere om Oxfam Danmark på Om Oxfam

Afdeling: Communication & Fundraising

Ansøgningsfrist: 23 April 2025

Placering: Oxfam Danmark / Vesterbrogade 2B, 1620 København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Oxfam IBIS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (23.04.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Oxfam IBIS

Hovedkontor: Nørrebrogade 68B, 2200 København V

Oxfam IBIS har arbejdet i mere end fem årtier for at sikre økonomisk, social og politisk retfærdighed. Vi er en organisation af mennesker kloden rundt, som giver deres tid, energi og ressourcer – og som virkelig tror på, at verden

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2783201//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT