Pædagogmedhjælpere med mulighed for uddannelse til Børnehuset Villa Bohème
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist: 17.07.2026
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Brænder du for at arbejde med de mindste børn, hvor du hver dag gør en forskel for børn i alderen 0-6 år? Har du lyst til et arbejde som pædagogmedhjælper og mod på at dygtiggøre dig indenfor pædagogfaget? Så kan vi tilbyde dig et job hos os og samtidig give dig mulighed for, at du kan uddanne dig til pædagog.
Vi kan tilbyde dig en ansættelse som pædagogmedhjælper med gode muligheder for kompetenceudvikling.
Københavns Kommune tilbyder den rette kandidat en sporskiftemeritpædagoguddannelse. Hvis du er i målgruppen, og vi kan blive enige om det, så tilbydes du en pædagoguddannelse, samtidig med at du arbejder hos os i klyngen. Efter 2 ½ år har du en professionsbachelor som pædagog, og et fast job hos os på pædagogoverenskomst.
- Du vil få tilknyttet en mentor, som hjælper dig med at omsætte det lærte til praksis
- Du har færdiggjort en uddannelse på minimum bachelorniveau
- Du er fyldt 25 år
- Du skal arbejde mindst 30 timer om ugen, mens du studerer
Hvis du synes, det lyder spændende så kom og vær en del af vores arbejdsfællesskab.
Ansættelsen er i Børnehuset Villa Bohème
Børnehuset Villa Bohème er en 0-6-års institution i Bøhmensgade på Amager. Vi har 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn beliggende på hver sin etage. Arbejdstiden er mellem 07.00 og 17.00 mandag-torsdag og 07.00-16.00 fredag.
Vi har blandt andet fokus på sprog, nysgerrighed, aktiv deltagelse, læringsmiljøer udenfor og indenfor, børn med brug for særlig støtte, børnenes initiativer samt deltagelse i børnenes leg.
Vi har et godt arbejdsmiljø og et stærkt arbejdsfællesskab med et lavt sygefravær. Vi er sammen om at få dagen og den pædagogiske praksis til hænge sammen. Vi er glade for at udfordre os selv og prøve nyt sammen.
Vi ser os som ét hus og hjælper hinanden på kryds og tværs. Vi arbejder med strukturerede aktiviteter i planlagte mindre grupper, hvor børnene er opdelt efter alder, relationer og udvikling. Den pædagogiske planlægning tager udgangspunkt i børnenes behov og interesser, samt hvad de har brug for at udvikle – også når vi ikke arbejder i faste planlagte grupper.
Du skal være aktivt deltagende i hverdagen, hvor du tager medansvar for det gode arbejdsmiljø og den pædagogiske praksis, være mødestabil, fleksibel, interesseret i at lære, se positivt på hverdagen og synes det er sjovt at gå på arbejde.
Der er tilrettelagt møder i arbejdstiden i løbet af ugen og personalemøder om aftenen ca. hver måned.
Du vil blive introduceret for blandt andet afstemt pædagogik, som vi i år har haft som kursus på årets første fire personalemøder, tryghedscirklen og sprogtrappen. For at give dig en god start hos os holder vi løbende samtaler i den første tid du er hos os.
Vi forventer, at du kan formulere dig skriftligt og mundtligt.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingerne er på 35 timer ugentligt. Tiltrædelse 1. august 2026.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest samt reference som led i ansættelseprocessen.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Christina Thomsen på 82 56 18 90.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 17. juli 2026
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

