Praktikant - 2027
Abc Rådgivende Ingeniører A/S
Vi vil gøre en forskel – for verden, naturen og mennesket. Det har vi alle forudsætningerne for at gøre, både som virksomhed og som branche. Vi håber, at du deler den samme passion og det samme ønske om at gøre en forskel!
Praktikant hos ABC
Som praktikant i ABC får du en enestående mulighed for at prøve din teoretiske viden af i praksis, samt for at styrke din karriereudvikling. Herudover får du også et fagligt indblik i, hvordan det er at være rådgivende ingeniør i byggebranchen.
Afhængig af din uddannelse og interesse, har du mulighed for at blive tilknyttet en af følgende faglige områder:
- Konstruktioner (Nybyg, Transformation, Industri / Pharma)
- Mekaniske- og El-installationer
- Bæredygtighed
- Digital Bygningsdesign
- Projektledelse / Bygherrerådgivning
- Brandrådgivning
Vi modtager praktikanter i både forårs- og efterårsperioderne, og tilpasser selvfølgelig forløbet efter jeres studieretningslinjer.
En del af holdet, uanset hvad du studerer
Du bliver tilknyttet én af vores afdelinger, afhængig af, hvad der er relevant for din uddannelsesretning. ABC har ydelser indenfor bærende konstruktioner, brandrådgivning, mekaniske- og el-installationer, hvor praktik er muligt både på vores hovedkontor i Glostrup og vores kontor i Silkeborg, samt ydelser for bæredygtighed, energi & indeklima, digitalisering, digital design og meget mere på Glostrup-kontoret.
I dit daglige arbejde, bliver du tilknyttet ét eller flere af vores spændende projekter, hvor du bliver en del af det team, der skal løfte arbejdet. Du er med til at udarbejde løsninger indenfor din faglighed, deltage i projekteringsmøder, være med ude til fagtilsyn og meget andet. Alt dette foregår naturligvis med god og tryg vejledning og sparring fra vores enormt erfarne og imødekommende fagspecialister.
Du er i trygge hænder
Hos ABC har vi mange års erfaring med praktikforløb, og vi gør en stor indsats for at skabe gode uddannelsesforløb med høj individuel læring. Mange af vores tidligere praktikanter er efter afsluttet praktikophold blevet ansat som studentermedhjælpere og senere som fuldtidsansatte.
Vi sætter stor pris på vores praktikanter og studiearbejdere, der gennem deres uddannelse kommer med kendskab til det nyeste software og beregningsmetoder, hvilket bidrager til at sikre udviklingen i ABC. På den måde er det ikke kun dig, der lærer noget fra dine praktik- og studiejobstillinger, du bidrager samtidig til den samlede viden og ekspertise i ABC!
Hvad du byder ind med
Som vores nye praktikant lægger vi vægt på, at du:
- Er i gang med relevant byggefaglig uddannelse, f.eks. konstruktør, ingeniør, installatør eller lignende
- Har stor interesse og passion for byggeriet, og er spændt på at få en masse læring og erfaring
- Kan arbejde selvstændigt og har mod på at blive udfordret både fagligt og personligt
Masser af plads til det sociale
Fællesskabet og de mange sociale aktiviteter prioriteres og vægtes højt i ABC. Vi har en årlig studietur til udlandet for alle ABC'ere, en masse arrangementer, som f.eks. sommerfest, julefrokost, fredagshygge, fodboldturneringer osv., samt et hav af fritidsklubber som vores medarbejdere selv har stiftet, hvor vi mødes omkring fællesinteresser som fodbold, yoga, løb, badminton, brætspil, padeltennis, cykling, klatring, vinsmagning og meget andet.
Både i Glostrup og Silkeborg sidder vi i flotte, åbne og moderne kontorlokaler, hvor du altid har en erfaren kollega tæt ved hånden, du kan søge sparring og hjælp hos! Vores hovedkontor ligger lige ved Glostrup Station.
Lyder det som noget for dig?
Så synes vi, at du skal ansøge hurtigst muligt! Husk at skrive i din ansøgning, hvilket fagligt område, du ønsker at blive tilknyttet, og husk også at uploade dit karakerblad.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Lokation:
Glostrup, Silkeborg
Stillingstype:
Praktik
Ansøgningsfrist:
Løbende
Kontakter:
Aya Saeb
HR medarbejder
31225170
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

