Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger praktikanter til Christiansborg

Radikale Venstre



Bliv en del af hverdagen på Christiansborg og kom tæt på beslutningerne og det politiske maskinrum. Lige nu søger vi praktikanter til foråret.

Vil du være med til at forme det Danmark, vi drømmer om?
Radikale Venstre er tilbage. Vi sidder i regering, vi har fået et stærkt valgresultat og nu skal de idéer, vi har kæmpet for i årevis, omsættes til virkelighed.

For vi vil ikke vente på, at fremtiden kommer. Vi vil være med til at skabe den.

Vi drømmer om et grønnere Danmark med rent vand og levende natur. Om en skole, hvor børn har lyst til at møde ind, og unge får flere muligheder. Om et samfund, hvor flere kan skabe, uddanne sig og leve det liv, de drømmer om. Og om et Danmark, hvor fællesskabet er stærkt nok til at rumme forskellighed.

Det er store ambitioner. Og det kræver mennesker, der tør tænke stort, stille spørgsmål og blande sig.

Derfor søger vi praktikanter til foråret.
Om praktikstillingen
Som praktikant hos os bliver du en del af hverdagen på Christiansborg, tæt på beslutningerne, tempoet og det politiske maskinrum.

Du kommer ikke til at hente kaffe. Til gengæld får du ansvar, indflydelse og mulighed for at bidrage fra dag ét. Vi er et mindre parti med store ambitioner, og det betyder, at dit arbejde faktisk gør en forskel.

Du bliver en del af ét af vores fire teams:

Kommunikations- og kampagneteamet
Partiets kreative motor. Her udvikler vi kampagner og indhold, der engagerer og flytter holdninger. Du arbejder med sociale medier, idéudvikling og produktion af indhold, der bliver set og delt.

Presseteamet
Her arbejder vi i krydsfeltet mellem politik og medier. Vi følger nyhedsstrømmen tæt, skriver pressemeddelelser og rådgiver vores politikere. Du får erfaring med pressehåndtering og politisk kommunikation i praksis.

Politikteamet
Her arbejder vi i spændet mellem idealisme og pragmatisme. Vi drømmer stort og udvikler politik til den næste generation. Og vi finder de gode kompromiser, nørder, analyserer, skærper argumenter og understøtter vores folketingsgruppe i deres arbejde. Du kommer tæt på det politiske arbejde i et regeringsparti, og får indblik i, hvordan politik bliver til i virkeligheden.

Organisationsteamet
Her får vi partiet til at hænge sammen. Med vores medlemmer og lokalforeninger og med de radikale, der er valgt til byråd og regionsråd. Du arbejder med foreningsdemokrati, organisering, medlemsinvolvering og relationer.

Du angiver i din ansøgning, hvilket team du helst vil være en del af.

Om dig
Du er i gang med en videregående uddannelse og har lyst til at arbejde med politik eller gøre politik mere relevant og nærværende for andre.

Det vigtigste er ikke, hvad du læser, men at du er nysgerrig, tager ansvar og har lyst til at bidrage.

Hvad får du ud af det?

  • Erfaring med politisk arbejde tæt på beslutningstagningen
  • Mulighed for at arbejde med opgaver, der gør en reel forskel
  • Et stærkt fagligt og socialt netværk på Christiansborg
  • Indsigt i, hvordan et politisk parti arbejder - fra strategi og politik til kommunikation og kampagner

Det praktiske
Praktikken er på fuld tid og ulønnet, men vi tilbyder en økonomisk erkendtlighed på 3.700 kr. om måneden som tak for din indsats.

Derudover sørger vi for en lækker, gratis frokost, rigeligt med kaffe og et arbejdsmiljø med højt til loftet, hvor der er plads til både ambitioner og gode grin.

Har du lyst til at være med, når idéer bliver til politik og politik bliver til virkelighed?

Så send din ansøgning, og fortæl os, hvor du kan gøre en forskel.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du søger ved at udfylde formularen på dette link.

Ansøgningsfrist: 18. oktober.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Radikale Venstre



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Radikale Venstre

Hovedkontor: Christiansborg Slotsplads 1, 1240 København K

Sammen kan vi skabe et stærkere og mere rummeligt Danmark. Lade de brede skuldre bære og de små sko stå. Række ud og tale sortsynet imod. Gør Danmark større.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2890418//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT