Et praktikforløb ved Vestdansk Center for Rygmarvsskade
Region Midtjylland
Gennem praktikforløbet kan du få indgående kendskab til sundheds-og journaldata, samt genanvendelse af disse. Du vil modtage oplæring og indgå i projekter som har til formål at bidrage til klinikernes hverdag og afdelingens generelle drift. Der vil være mulighed for at forsætte udvalgte projekter i et speciale.
Om praktikforløbet
Du har interesse for sundhedsvæsenet og dets organisering, har gode metodemæssige kompetencer og kan arbejde struktureret og selvstændigt. Samtidig vil du få mulighed for at opleve, hvad det vil sige at løse opgaver, som en del af et tværfagligt team både i forbindelse med dine opgaver, men også via deltagelse i diverse mødefora.
Gennem praktikforløbet kan du få indgående kendskab til sundheds-og journaldata, samt genanvendelse af disse. Du vil modtage oplæring og indgå i projekter som har til formål at bidrage til klinikernes hverdag og afdelingens generelle drift. Der vil være mulighed for at forsætte udvalgte projekter i et speciale.
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant kandidatuddannelse – fx Folkesundhedsvidenskab, Cognitive Science, Business Intelligence eller en beslægtet studieretning – men vi er åbne for andre faglige profiler, der matcher praktikforløbets indhold. Praktikforløbet kan ligeledes tilpasses din studieordning.
Opgaver i forbindelse med din praktik kan fx være:
- Projektkoordinering
- Systematisk litteratursøgning, vurdering og sammenfatning af denne
- Indsamling, behandling og analyse af kvantitative data i forbindelse med forskning
- Tilrettelæggelse, gennemførelse og analyse af interviews i forbindelse med forskning.
- Programmering i SQL, Python, R eller lignende
- Visualisering gennem Tableau eller Power BI
- Databaseorganisering
Som praktikant kommer du til at indgå i eksisterende projekter samt andre ad hoc-opgaver i afdelingen alt afhængigt af dine ønsker og afdelingens behov i praktikperioden.
Om arbejdspladsen
Universitetsklinik for Neurorehabilitering omfatter Vestdansk Center for Rygmarvsskade og Hammel Neurocenter, som varetager højtspecialiseret neurorehabilitering i Vestdanmark for henholdsvis rygmarvsskade og hjerneskade. De to centre er geografisk placeret i Viborg og Hammel, men er organisatorisk forbundet gennem en fælles forskningsenhed. Centrene tilbyder tværfaglig neurorehabilitering med indlæggelser, der kan vare fra uger til måneder. Her arbejder ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, læger, psykologer m.fl. tæt sammen for at hjælpe patienterne med at opnå den bedst mulige livskvalitet under deres nye forudsætninger.
Som praktikant vil du blive en del af forsknings-og udviklingsenheden (F&U) på Vestdansk Center for Rygmarvsskade som ligger i Viborg. F&U er sammensat af medarbejdere med flere forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og kompetencer, og der er et tæt samarbejde om de forskellige opgaver og projekter. Hos os kommer du helt tæt på den kliniske virkelighed. Du løser dine opgaver i samspil med relevant personale og du får lov at opleve, hvordan forskning og udvikling kan se ud i praksis. Det giver dig et unikt indblik i sundhedsvæsenet og gør afstanden fra teori til praksis kortere.
Arbejdstiden planlægges i samarbejde med teamet og er fleksibel. Der er mulighed for kontorpladser både i Hammel og Viborg samt for at arbejde hjemmefra efter aftale.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen som praktikant er ulønnet, men der vil være mulighed for at få dækket eventuelle udgifter til transport svarende til prisen på den billigste offentlige transportform. Vi tilrettelægger din arbejdstid i fællesskab. Som udgangspunkt varer praktikforløbet et semester.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Frederik Skovbjerg [email protected] eller Simon Svanborg Kjeldsen [email protected]
Din ansøgning
Angiv gerne i din ansøgning, hvilke forhold der gør sig gældende for din praktik, f.eks. ECTS-point jævnfør din studieordning, praktiktid, praktikperiode. Ansøgningen skal være os i hænde elektronisk senest den 11. januar 2026
Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at tage praktikopslaget ned, når vi har fundet de rette kandidater. Samtidig forbeholder vi os retten til ikke at besætte stillingen, hvis de rette kompetencer ikke viser sig.
Afdeling: Sundhedsforskning
Ansøgningsfrist: 11 January 2026
Placering: Heibergs Alle, 8800, Viborg, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

