Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Fremtidens CFO – med fokus på økonomi, IT og rapportering

Cand



Vil du have fingrene helt ned i maskinrummet i en vækstvirksomhed, hvor økonomi, teknologi og forretningsforståelse mødes? Vores samarbejdspartner søger en ambitiøs, analytisk og nysgerrig profil, der vil være med til at udvikle deres økonomifunktion og skabe struktur, indsigt og værdi gennem data, automatisering og rapportering.

Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet
Du bliver en central del af et mindre, men handlekraftigt team, hvor du får indblik i hele økonomifunktionen – fra bogføring til budget, rapportering, forecasting og digitalisering af processer.
Rollen er perfekt til dig, der vil kombinere økonomi og IT, og som måske på sigt drømmer om at stå i spidsen for økonomien i en virksomhed.

Dine opgaver
Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelsen om at styrke økonomistyring, rapportering og digitalisering. Dine opgaver kan bl.a. omfatte:

  • Strømline og optimere bogføring og fakturering
  • Indsamle og strukturere bilag og data på en smart måde
  • Hjælpe med løn, periodiseringer og afstemninger
  • Bidrage til opsætningen af et nyt økonomisystem og skabe et velfungerende datarum
  • Udvikle og forbedre rapportering (i Excel, senere i BI)
  • Arbejde med budgetter, forecasts, likviditetsstyring og funding
  • Deltage i analyse af KPI’er og rapporteringskrav
  • Være med i arbejdet med automatisering og AI

Kort sagt – du får lov til både at udføre, optimere og udvikle de økonomiske processer, der får virksomheden til at vokse.

Vi leder efter dig, der

  • Har økonomisk forståelse og gerne kendskab til bogføring, fakturering eller rapportering
  • Er nysgerrig på IT, BI og AI – og ser teknologi som en naturlig del af moderne økonomistyring
  • Er struktureret, ambitiøs og proaktiv – en rigtig do’er med ben i næsen
  • Tager initiativ, følger op og tør skære igennem, når det kræves
  • Er komfortabel med at arbejde i Excel og gerne vil udvikle dig i retning af data og automatisering
  • Har gode kommunikationsevner – også på engelsk
  • Er en positiv, omgængelig og engageret person, der bidrager til teamet og kulturen

Du får mulighed for at

  • Arbejde med økonomi, IT og strategi i en vækstvirksomhed
  • Udvikle dig fagligt inden for rapportering, BI, automatisering og finansiel styring
  • Få indsigt i ledelsesbeslutninger, funding og økonomisk strategi
  • Få ansvar og indflydelse fra dag ét – og arbejde tæt sammen med to erfarne ledere, der brænder for at udvikle dig

Måske har du allerede haft lidt med bogføring, rapportering eller data at gøre – men vigtigst er, at du har drive, nysgerrighed og ambitionen om at blive rigtig dygtig.

Virksomheden
Vores samarbejdspartner er en vækstorienteret organisation med omkring 13 engagerede medarbejdere i et internationalt team, der arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder og landegrænser. Kulturen er uformel, ambitiøs og præget af samarbejde, ansvar og handlekraft. Her bliver tingene ikke talt ihjel – de bliver gjort. Fokus er på at skabe værdi gennem indsigt, struktur og udvikling, og der er højt til loftet ift. idéer, initiativ og personlig vækst.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Cand



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
NewTech & AI
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Cand

Hovedkontor: Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C

Hos Cand arbejder vi for at udvikle virksomheder og studerende. Vi gør dette ved at kortlægge virksomheders behov og udvælger særligt motiverede studerende, der matches med dette behov.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2924103//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT