Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til Sekretariatet i Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune



Ønsker du at arbejde inden for det administrative, kommunale område, så har vi pr.
26. januar 2026 eller snarest derefter en ledig plads i fagområde Arbejdsmarked (beskæftigelsesområdet) inden for offentlig administration og understøttelse.

Du vil som praktikant gennem dit praktikforløb få kendskab til den kommunale sektor og et indblik i data, dokumentation og afrapportering, der giver eftertragtede faglige og personlige kompetencer.

Om Arbejdsmarked
Arbejdsmarked er et selvstændigt fagområde i Faaborg-Midtfyn Kommunes organisation med cirka 270 medarbejdere. Chefen for Arbejdsmarked er øverste ansvarlig for det samlede område, der består af Sekretariat, Jobcenter, Borgerservice, Ydelse, Kursuscenter Faaborg-Midtfyn samt IT, Sikkerhed og Digitalisering.

Dit forløb
Dit forløb bliver i Sekretariatet, der med 20 medarbejdere har ansvaret for at understøtte den samlede organisation i Arbejdsmarked administrativt, konsulentunderstøttende og strategisk.

Dine opgaver vil ligge inden for understøttelse ifm. Ungeløftet, herunder bl.a. dokumentation, afrapportering, mødeafholdelse, administrativ koordinering af puljen i samarbejde med den tilknyttede konsulent og samarbejde med BI-konsulenten ifm. indsamling og behandling af data ift. Ungeløft samt ad hoc. Opgaverne tilrettelægges med hensyn til din faglighed, kompetencer og interesse.

Som praktikant under Ungeløftet er der mulighed for at komme på besøg hos samarbejdspartnere og mulighed for et kig ind til det øvrige Arbejdsmarked og i de øvrige stabe i kommunen.
Du vil møde mange mennesker i din dagligdag og vil derfor få et indblik i og forståelse for de mange arbejdsområder og den konstante udvikling, vi dagligt er en del af.

Vi tilbyder:

  • En udfordrende, inspirerende og alsidig hverdag
  • Opgaveløsning på et højt fagligt niveau, hvor du får ansvar for specifikke arbejdsopgaver
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et arbejdssted præget af tillid og ansvar – med mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet
  • Et uhøjtideligt miljø med gode kolleger, der engagerer sig i din uddannelse, og som ønsker du får den bedste praktiktid
  • En moderne arbejdsplads med fleksible arbejdspladser centralt beliggende i Ringe by med gåafstand til stationen og Ringe Sø
  • Frugt- og kaffeordning samt gode kantineforhold

Du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

Vi forventer, at du:

  • Er indskrevet på en uddannelse, f.eks. cand.mag., cand.merc., administrationsbachelor eller lignende
  • Er nysgerrig, positiv og serviceminded
  • Er mødestabil, selvstændig og tager ansvar for dine opgaver
  • Arbejder struktureret, har sans for detaljen og gode analytiske evner
  • Har mod på de udfordringer, der måtte komme og er engageret
  • Det er desuden en fordel, hvis du har interesse for data og eventuelt kendskab til Excel, SAP BO, R og gerne Targit

Praktiske forhold
Dit praktikforløb er ulønnet, men du vil få stillet computer og telefon til rådighed. Praktikperioden vil være fra d. 26. januar til d. 26. juni 2026 eller efter aftale af hensyn til din studieordning.

Stillingsbetegnelse: Praktikant

Arbejdssted: Lindevej 5, 5750 Ringe
Arbejdstid: 30-37 timer/uge efter aftale

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning via linket. Vi skal have din ansøgning senest mandag d. 8. december 2025 kl. 23.59.

Samtaler
Vi forventer at afholde samtaler i uge 2 2026.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte konsulent Marie Elisabeth Dam via [email protected].

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Faaborg-Midtfyn Kommune er en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Afdeling: Arbejdsmarked

Ansøgningsfrist: 08 December 2025

Placering: Ringe Tinghøj Alle 2

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Faaborg-Midtfyn Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (08.12.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Faaborg-Midtfyn Kommune

Hovedkontor: Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2926542//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT