Product Coordinator til Indkøb af Outdoor-produkter
Schou Company A/S
Kan du se dig selv i et forandringspræget indkøbsmiljø, hvor vi har fokus på sæsonvarer – og hvor du er med helt fra vareoprettelse til varelevering? Så er det nu du har chancen.
Velkommen til Outdoor
Når detailkæderne gør klar til kommende udendørssæsoner er det vores afdeling, der sikrer, at havedekoration, udendørs belysning og solar bestilles og leveres i rette kvalitet, funktion og aftalte rammer. Vi er de usynlige helte, der knokler bag kulisserne for at gøre udendørssæsonen til en succes for retailerne over store dele af Norden.
Hele afdelingen består af i alt 29 medarbejdere. Du vil blive en del af et team på 11 med bl.a. Lead Category Buyer, Category Buyers, Product Coordinators og Purchase Trainees. I det daglige vil du komme til at arbejde tæt sammen med en Lead Category Buyer samt 2 andre Product Coordinators og 1 Purchase Trainee.
Sådan bliver din hverdag
Som Product Coordinator er dit primære ansvarsområde at sikre en høj kundetilfredshed og servicegrad overfor vores salgsafdeling. Dette gør du ved at sikre en hurtig og kompetent besvarelse af henvendelser, både fra leverandører, samarbejdspartnere og kollegaer.
Du vil opleve at blive en del af hele processen, helt fra varen oprettes til den sendes afsted. Det betyder at du koordinerer i samarbejde med dit team, således den rigtige vare leveres i rette mængde og til rette tid, og at indkøbsbetingelserne samtidig er i top.
Dine daglige arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Kommunikation med internationale leverandører
- Vareoprettelse og ordreplacering
- Kontrol af produktkvalitet og certifikater
- Godkendelse af Art Work manualer og QC-rapporter
- Vedligeholdelse af stamdata
Omstillingsparat Product Coordinator
Som kollega bidrager du med positiv energi til fællesskabet og ved hvad det vil sige, at arbejde sammen som et samlet team. Du arbejder systematisk og kvalitetsbevidst, hvilket bunder i din udprægede detaljesans. Du er omstillingsparat og trives i et forandringspræget miljø, hvor deadlines og tidsrammer konstant skal overholdes.
Derudover forestiller vi os, at…
- Du kommer fra en lignende stilling, som fx indkøbsassistent eller indkøbskoordinator
- Du har erfaring fra en lignende virksomhed (B2B handel, retail)
- Du er vant til at operere i ERP-systemer, Microsoft Office-pakken m.m.
Vil du også være en del af Schou?
Kan du se dig selv i ovenstående og ønsker du at tage del i Schous spændende udvikling? Så send din ansøgning via nedenstående link. Vi kalder løbende til samtale og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Ved spørgsmål, skal du være velkommen til at række ud til Lead Category Buyer, Martin V. Pedersen, på tlf. +45 4028 2752. Schou er Nordens største leverandør af non-food produkter indenfor hus og have. Vores hovedkontor ligger i Kolding sammen med det 3000 m2 store showroom, og der rådes over 80.000 m2 lager i det nybyggede Vision Park, Kolding, hvor vores kommende hovedkontor også vil blive bygget. Vi har indkøbskontor i Kina og salgskontorer i Norge, Sverige, Finland, Sydafrika og Tyskland, og har derudover en betragtelig eksport til resten af Europa. Vi ønsker at gøre en forskel for vores kunder og være deres genvej til succes. Og ved at integrere sociale, miljømæssige og etiske overvejelser i vores forretningsstrategi og drift, er det vores mål at sikre en bæredygtig og profitabel virksomhed. Hos Schou stræber vi efter et balanceret arbejds- og privatliv med fokus på medarbejdertrivsel og meningsfyldt arbejde. Vi ønsker at spille vores medarbejdere gode og være det bedste sted for de bedste medarbejdere. I forbindelse med det nye hovedkvarter er der faciliteter til vores medarbejdere som padel- og pickleballbaner samt et fitnesscenter. Hos Schou bliver man del af en dynamisk hverdag i et inspirerende miljø, med rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde og et væld af personalegoder, såsom sundheds- og pensionsordning, massage, kontorfitness, frugt- og grøntordning, rabataftaler og meget mere.
Læs mere på www.schou.com
Ansøgningsfrist
Løbende
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

