Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Kickstart din karriere – Bliv praktikant i Randers Kommune (147631)

Randers Kommune



Hvem er vi?
Social- og arbejdsmarkedssekretariatet er en politisk ledet organisation dedikeret til at skabe bæredygtige løsninger, der gør en positiv forskel for kommunens borgere. I samarbejde med byrådet og andre relevante aktører arbejder vi for et Randers med lige muligheder, hvor alle borgere får de bedste muligheder for at træffe egne valg og indgå i fællesskabet.

Sekretariatet består af afdelingerne Politik og Udvikling samt Økonomi og Styring, der arbejder tæt sammen. Du vil formelt blive tilknyttet Politik og Udvikling. I afdelingen vil du få en hverdag fyldt med lærerige opgaver sammen med søde, hjælpsomme og dygtige kolleger, der står klar til at byde dig velkommen og give dig al den sparring, du har brug for. Vi har en uformel tone med plads til grin, og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø - og så har vi kageklub hver torsdag.

Hvad kan vi tilbyde?
Som praktikant hos os vil du indgå i opgaveløsningen på lige fod med dine kolleger i afdelingen. Du vil blandt andet få mulighed for at:

  • Arbejde med datadrevet udvikling i en kommunal kontekst, hvor du bl.a. får mulighed for at etablere dashboards, der understøtter strategisk målstyring
  • Få erfaring med udvikling, implementering og evaluering af strategier og projekter på social- og arbejdsmarkedsområdet
  • Styrke dine analytiske og kommunikative kompetencer gennem konkrete opgaver og sparring
  • Opnå indsigt i, hvordan data anvendes til at kvalificere politiske beslutningsprocesser og drive udviklingsprojekter
  • Samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer på tværs af organisationen

Du vil i praktikperioden blive tilknyttet en praktikansvarlig, som du til enhver tid kan søge sparring hos – både i forhold til det faglige og sociale. Sammen vil I løbende evaluere forløbet, så det tilpasses efter din interesse og læring.

Hvem er du?

  • Du er kandidatstuderende på en relevant uddannelse som f.eks. statskundskab, økonomi, sociologi, folkesundhedsvidenskab, data science eller lignende
  • Du har interesse for – og gerne erfaring med – at anvende data til at skabe indsigt og understøtte beslutninger
  • Du er analytisk stærk og god til at formidle komplekse problemstillinger
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og er initiativrig
  • Du har et godt humør og masser af gåpåmod

Det er et plus, hvis du har erfaring med værktøjer som Excel, SAP BusinessObjects, Power BI, R, Python eller lignende. Du behøver ikke kunne det hele – vigtigst er, at du har lyst til at lære og bidrage.

Praktisk information
Praktikperioden løber fra 1. februar til 30. juni 2026, men kan tilpasses efter aftale. Praktikken er som udgangspunkt fuldtid og ulønnet, men der vil være mulighed for 30 timers ansættelse i praktik og 7 timers lønnet arbejde som studentermedhjælper. Vi tilbyder generelt fleksible rammer og kan lave individuelle aftaler om arbejdstid, så du f.eks. kan følge et enkelt fag på studiet eller bevare dit nuværende studiejob. Du vil desuden få mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.

Arbejdssted
Social- og arbejdsmarkedssekretariatet holder til på Laksetorvet, som ligger i centrum af Randers tæt på både togstation og busterminal.

Transportmulighederne er gode, og togturen tager 27 minutter fra Aarhus og 36 minutter fra Aalborg. Når det er foreneligt med dine arbejdsopgaver, kan du arbejde under transporten, så transporttiden indgår som arbejdstid.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til ovenstående, er du mere end velkommen til at kontakte sekretariatschef Sasia Rosenkilde Jeppesen på telefon 20 56 34 80.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis via Randers Kommunes hjemmeside. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansøgningsfrist
den 18. december 2025. Vi glæder os til at møde dig!

Arbejdssted:
Politik og udvikling

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Randers Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Randers Kommune

Hovedkontor: Laksetorvet, 8900 Randers

Randers Kommune Hvor å bliver til hav, hvor det ferske bliver salt

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2928671//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT