Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Kære Sygeplejerske – er du klar til næste kapitel i dit arbejdsliv?

Region Syddanmark


Så er socialpsykiatrien i Region Syddanmark noget for dig!

”Jeg oplever, at jeg virkelig kan bruge min faglighed her – både i det relationelle og det kliniske. Jeg får lov til at arbejde med hele mennesket, og det gør mig fagligt nysgerrig hver dag.”
(Medarbejder Syrenparken: Louise, sygeplejerske på 5. år)

  • Du er fagligt nysgerrig og brænder for at bruge din sygeplejefaglighed i et tværprofessionelt miljø.
  • Du kan lide at arbejde med mennesker, som ikke altid passer i de gængse ”kasser”.
  • Du får energi af samarbejde, faglig refleksion og at gøre en reel forskel for borgerne.
  • Du er klar til at bringe din faglighed i spil i tæt samarbejde med kollegaer fra flere professioner.

Hvis du har nikket ja indtil nu – så læs endelig videre.

Hvem er du?
Du er optaget af at skabe udvikling i borgernes liv gennem relationer, sundhedsfaglig viden og en helhedsorienteret tilgang. Du trives i et tværprofessionelt miljø, hvor vi sammen lykkes omkring borgeren gennem en koordineret, rehabiliterende indsats.

Du er uddannet sygeplejerske og har lyst til at arbejde 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider dag og aften samt weekend – fordi du kan lide at være tæt på borgernes hverdag.
Vi er desuden i gang med at udvikle spilleregler for den gode arbejdsplan, som betyder nye arbejdstider og arbejdsformer, der skal styrke både faglighed og trivsel.

Hvem er vi?
Socialcenter Lillebælt, afdeling Syrenparken ligger i Børkop – tæt på banegård – og er et højt specialiseret regionalt botilbud for 46 borgere med psykiske sårbarheder.
Vi arbejder tværfagligt med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagoger og socialrådgivere fordelt på tre enheder, der hver har sin egen faglige profil:

Enhed 1:
Rehabilitering med fokus på udvikling og aktiv deltagelse i samfundslivet.
Dialektisk adfærdsterapi (DAT) og traumebaseret tilgang.

Enhed 2:
Rehabilitering og stabilisering med særligt fokus på arousalniveau og kognitiv tilgang.
Konflikthåndtering og relationsarbejde.

Enhed 3:
Rehabilitering med fokus på struktur, forudsigelighed og neurofaglig tilgang.

Læs mere om os her: Syrenparken (socialcenterlillebaelt.dk)

Vi ser mennesket
”Vi lykkes, når borgeren føler sig værdifuld i en meningsfuld hverdag – gennem håb, mestring og omsorg.”

Det er ikke bare en vision – det er den vej, vi går sammen med borgerne hver dag.
Og vi har brug for dig, der vil gå vejen med os.

Faglige metoder og tilgange:
Med et rehabiliterende sigte arbejder vi ud fra en kognitiv og miljøterapeutisk tilgang med LA2 som fagligt fundament.
Som sygeplejerske får du en vigtig rolle i at vurdere, observere og handle i forhold til borgernes helbredsmæssige tilstand – fysisk, psykisk og socialt – og i at bringe din sundhedsfaglighed ind i den samlede rehabiliterende indsats.

Vi tilbyder:
Et stærkt fagligt fællesskab

  • Individuelt tilrettelagt introforløb og mentorordning
  • Sygeplejefaglig sparring med erfarne kollegaer og centersygeplejerske
  • Regelmæssig supervision, teammøder og daglig refleksion
  • Kvartalsvise dialogmøder med lederteamet

Kompetenceudvikling:

  • LA2-kursus det første år i ansættelsen
  • Kognitivt grundkursus inden for de første to ansættelses år
  • Kursus i konfliktforståelse og håndtering
  • Efter to år: individuel uddannelsesplan jf. kompetenceudviklingsplan

Vi tilbyder også:

  • Et botilbud i udvikling, med engagerede og fagligt stærke kollegaer
  • En kultur med humor, åbenhed og faglig stolthed
  • Overenskomstløn + evt. kvalifikations- og funktionstillæg jf. forhåndsaftale

Vi søger kollegaer:

  • Der er uddannet sygeplejersker
  • Der er fagligt bevidste og trives i et udviklingsorienteret miljø
  • Der bidrager aktivt til kvalitetssikring og udvikling af praksis
  • Der er åbne og anerkendende i kommunikation og adfærd
  • Der har gode samarbejdsevner og sætter pris på et sundt arbejdsmiljø
  • Der har kørekort til personbil

Er det nu, du skal tage næste skridt?
Rekrutterings video:

Er du vores nye kollega?

Aftal gerne et besøg, hvis du er nysgerrig og vil opleve, hvordan det er at arbejde hos os.

I Region Syddanmark skal alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen, og du ønsker en deltidsstilling, skal du skrive dette i din ansøgning.

Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.

Yderligere information:
Afdelingsleder Sarah Bro Petersen, tlf. 21 72 84 55
Afdelingsleder Thomas Mortensen, tlf. 24 65 13 61
Afdelingsleder Anne Tolstrup Rasmussen, tlf. 42 31 88 04

Ansøgningsfrist: Den 10. december 2025.
Samtaler: Samtalerne vil blive afholdt løbende, senest den 12. december 2025.
Tiltrædelse: Den 1. februar 2026 eller efter aftale.

Der vil blive indhentet referencer og offentlig straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelse, at straffeattesten vurderes tilfredsstillende.

Afdeling: Socialcenter Lillebælt, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37 timer pr. uge

Arbejdssted: Børkop

Ansøgningsfrist: 10-12-2025

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 10. december 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2928717//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT