Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper med interesse for politik og forvaltning til Københavns Rådhus

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Politik og administration

Ansøgningsfrist: 14.12.2025

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Studenterjob/fritidsjob

Søg jobbet

Er du på udkig efter et fleksibelt studiejob, hvor du får hands on-erfaring med administration, formidling og kommunalpolitik på børne- og ungeområdet, så læs endelig videre.
Vi søger en velskrivende, samarbejdsorienteret og effektiv studerende, som vil prøve kræfter med arbejdet i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune – helt tæt på den politiske og administrative topledelse.

Om opgaverne
Dine arbejdsopgaver vil bestå i at hjælpe med den daglige betjening af børne- og ungdomsborgmesteren og direktionen. Der vil være stor variation i opgaverne, som vil være både faglige og praktiske, og nøgleordene er koordinering, administration og formidling. Du vil fx beskæftige dig med at koordinere besøg, bestille mødemateriale og notater, skrive taler samt med kalenderstyring og journalisering. Du vil også håndtere henvendelser fra borgerne bl.a. om de politiske sager, som borgmesteren beskæftiger sig med.

Vi har et tæt samarbejde i teamet, og du vil få mulighed for at få sparring og hjælp, ligesom du skal hjælpe dine kollegaer med deres opgaver. Vi har en uformel tone og sætter pris på humor – også når vi har travlt.

Om dig
Vi forestiller os, at du er studerende på en samfundsvidenskabelig eller anden relevant uddannelse, og at du har mindst et år tilbage af dine studier.

Vi lægger særligt vægt på, at du

  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • har gode samarbejdsevner
  • er kvalitetsbevidst
  • er god til at kommunikere klart
  • har politisk interesse og forståelse

Om forvaltningen
Du vil blive en del af Direktions- og borgmesterteamet i Børne- og Ungdomsforvaltningen, hvor opgaverne er mange og den politiske bevågenhed stor. Teamet har otte engagerede og dygtige medarbejdere, og er en del af Ledelsessekretariatet, som udover direktions- og borgmesterbetjening arbejder med udvalgsbetjening og kommunikation og presse. Ledelsessekretariatet har 28 medarbejdere og indgår i centeret Organisation og Politik. Sekretariatet er bindeled mellem topledelsen, den øvrige forvaltning og de mange skoler og daginstitutioner m.v.

Børne- og Ungdomsforvaltningen driver og udvikler dagtilbud, skoler, fritids- og specialtilbud. Med i omegnen af 70.000 brugere og 18.000 ansatte er vi Danmarks største forvaltning. Du kan læse mere om Børne- og Ungdomsforvaltningen her: Børne- og Ungdomsforvaltningen | Københavns Kommune.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen, og der er stor fleksibilitet, ift. hvilke dage timerne lægges.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. februar 2026.

Mere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte studentermedhjælper Andrea Bjerregaard Hansen på 23 81 75 46 (onsdag-fredag) eller leder af Direktions- og borgmesterteamet Jane Damm på 30 66 59 90.

Søg via linket senest søndag den 14. december 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 17. december 2025.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2931578//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT