Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Børnecenter København – gør en forskel for familier med børn, der hjemmetrænes

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Øvrige

Politik og administration

Ansøgningsfrist: 11.12.2025

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Studenterjob/fritidsjob

Søg jobbet

Er du god til at holde overblik, koordinere, arbejde systematisk og samtidig have hjertet med i det, du laver?
Så kan du blive en vigtig støtte i vores arbejde med hjemmetræning for børn med særlige behov.

Om stillingen
Som studentermedhjælper i Børnecenter København bliver du en del af vores hjemmetræningsteam og får en vigtig rolle i at få hverdagens mange tråde til at hænge sammen. Du bliver bindeled mellem familier, konsulenter og vores samarbejdspartnere – og en central del af et tværfagligt miljø, hvor koordinering og kvalitet går hånd i hånd. Dine opgaver vil blandt andet være at

  • håndtere hjemmetræningens postkasse og sikre, at kommunikationen flyder
  • planlægge og koordinere tilsynsbesøg hos familier
  • holde styr på kalenderen, oversigter og lister
  • deltage i møder med hjemmetræningsteamet
  • hjælpe med øvrige administrative opgaver i perioder

Du arbejder tæt sammen med koordinatoren for hjemmetræningen og får grundig introduktion til både opgaver, it-systemer og samarbejdsflader.

Om dig
Vi forestiller os, at du har mindst et år tilbage af dine studier, og lægger vægt på, at du

  • arbejder systematisk og selvstændigt – og trives med mange detaljer
  • er god til at samarbejde og kommunikere på tværs af faggrupper og forvaltninger
  • har styr på Office-pakken og hurtigt lærer nye systemer (vi bruger fagsystemet Kingo)
  • er nysgerrig på det sociale og pædagogiske felt og motiveres af at gøre en forskel for familier og børn med særlige behov

Vi tilbyder

  • et godt og tværfagligt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • en meningsfuld hverdag, hvor du får indblik i arbejdet med børn og unge med omfattende funktionsnedsættelser
  • et socialt og rummeligt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden

Om Børnecenter København
Vi er en bydækkende enhed i Børne- og Ungdomsforvaltningen i København, der arbejder med børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser. Vi er ca. 75 medarbejdere – psykologer, ergo- og fysioterapeuter og talehørekonsulenter – der hver dag arbejder for at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børnene. I samarbejde med Socialforvaltningen yder vi faglig konsulentbistand i forbindelse med hjemmetræning efter barnets lov § 85 – både ved visitation og i de efterfølgende tilsyn.

Mangfoldighed
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange. Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen, og der er stor fleksibilitet, ift. hvilke dage, timerne lægges. Stillingen ønskes besat den 15. januar 2026 eller snarest muligt derefter. Ansættelsessted er Børnecenter København, Kristianiagade 9 på Østerbro. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator for hjemmetræningen, Malene Lundsgaard på 27 25 18 24. Læs mere om os her.

Søg via linket senest torsdag den 11. december 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 16. december.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2934071//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT