Specialeprojekt til generering af viden om procesoptimering i vandrensning
Fjernvarme Fyn
Vil du med til at løse en af de helt store udfordringer på Danmarks 3. største kraftvarmeværk? Vil du være med til at skabe løsninger og viden i forhold til vandrensning, der kan have værdi for mange kraftvarmeværker?
Hvis du har nysgerrigheden og viljen til at gøre en forskel, så har vi opgaverne. Vi er nemlig på udkig efter en kemiingeniør-studerende, som i sit kommende speciale vil deltage i forskning og opbygning af viden om gipsudfældning. Det kan blive dit projekt!
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med formål, faglighed og fleksibilitet i forhold til opgaver såvel som til dit øvrige liv. Du får mulighed for at præge opgaver og arbejdsmiljøet i en fremadskuende organisation omgivet af kollegaer, der deler din arbejdsglæde og uformelle omgangstone.
Du får bl.a. også adgang til en livlig personaleforening, kantineordning, adgang til motionsrum.
Hvem er vi?
Fjernvarme Fyn er en forsyningsvirksomhed med høj faglighed, stor fleksibilitet og en central rolle i den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet med at udvikle og investere i fremtidens klimavenlige løsninger: Vi vil skabe fremtidens klimaneutrale, robuste og konkurrencedygtige fjernvarme.
Det kalder på både fællesskab og handlekraft. Vores arbejdsopgaver spænder bredt, men uanset rolle og fagområde bidrager alle medarbejdere til samme mål: at skabe en mere bæredygtig fremtid.
Vi er næsten 400 engagerede medarbejdere, der i fællesskab leverer fjernvarme til mere end 100.000 boliger, virksomheder og institutioner.
Om Specialet
Fjernvarme Fyn starter i 2026 en undersøgelse rettet mod procesoptimering af vores vandrensning.
Her er udfældning af gips i produktionsanlægget en udfordring. Vi har længe arbejdet på at forstå de bagvedliggende processer, så vi kan løse problemet permanent. Projektet bliver en del af det arbejde, som også er relevant for andre kraftvarmeværker, der anvender samme teknologi.
Projektets omfang og indhold vil blive tilpasset et specialeprojekt på kandidatuddannelsen. Projektet vil bidrage til vores viden om, hvilke parametre der fører til udfældning af gips. Dit fokus vil være på temperaturens betydning for denne udfældning, og en stor del af arbejdet vil foregå i laboratoriet. Indholdet vil omfatte både forskning og anvendelsesorienteret arbejde.
Kvalifikationer
Du er kemiingeniørstuderende på 7. semester og søger en specialeplads. Du kan arbejde selvstændigt og kompetent i et kemilaboratorie. Du formår at planlægge langsigtet, og du vil gerne være en del af et stort fællesskab.
Som specialestuderende vil projektet få en forskningsmæssig vinkel, som kræver, at du kan fordybe dig på biblioteket. Projektets indhold skal aftales nærmere med din vejleder på SDU. Du må gerne på forhånd have overvejet, hvem du vil have som vejleder på SDU.
Vi glæder os til at høre fra dig
Send os dit CV med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Vi ser frem til at høre fra dig og vi forventer at afholde samtaler d. 7. januar.
Har du spørgsmål til specialet, så kontakt Projektleder, Allan Christian Petersen ([email protected]) for at høre mere om dette projekt.
Kontakt HR-konsulent Mathias Petersen ([email protected]) for information om, hvad Fjernvarme Fyn kan tilbyde dig som civilingeniørstuderende.
Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn, er Danmarks 3. største varmeforsyning og godt i gang med grøn omstilling henimod målet om klimaneutralitet i 2030. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 100.000 boligenheder.Vi er mere end 380 ansatte og kendetegnet ved formål, faglighed og fleksibilitet. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

