Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Ambitiøs studentermedarbejder med flair for jura og lyst til at omsætte lovgivningen i praksis

DSA - Danske Sundhedsorganisationers A-kasse



Har du interesse for jura, og vil du bidrage til at behandle medlemssager? Er du god til at samarbejde, og kan du arbejde selvstændigt? Så er stillingen som studerende i HR, Økonomi og Jura i Din Sundhedsfaglige A-kasse måske noget for dig.
Vi søger en student, der er i gang med juridisk videregående uddannelse og har minimum et år tilbage af studietiden. Arbejdstiden vil som udgangspunkt være 15 timer om ugen fordelt på to hverdage. I sommermånederne er der mulighed for et par ugers fuldtidsarbejde, og i eksamensperioder tilrettelægges arbejdstiden fleksibelt.

Hos Din Sundhedsfaglige A-kasse bliver du en del af en hjertevarm organisation med store ambitioner. Vi arbejder hver dag for at skabe tryghed, sundhed og trivsel for næsten 100.000 sundhedsfaglige medlemmer.

Medlemmerne er altid i centrum hos os. Vi er deres trygge partner, der hjælper med at skabe klarhed i den komplekse lovgivning, som regulerer a-kasseområdet. Som en del af vores team bidrager du til, at medlemmerne altid får tydelig og korrekt vejledning.

Om jobbet:
I ’HR, Økonomi og Jura’, som du bliver en del af, er vi en servicefunktion for både medlemmerne og kolleger. Som studerende hos os udvikler du dig fagligt gennem praktisk erfaring. Du får en grundig oplæring og i takt med, at du bliver mere fortrolig med opgaverne, vil du opleve, at ansvaret og kompleksiteten gradvist øges. Det er vigtigt, at du kan skabe overblik, sætte dig i ind komplekse regler, og at du er omhyggelig med dine arbejdsopgaver, som primært vil bestå i:

  • Selvstændigt vurdere og behandle klagesager
  • Vurdere et sagsforhold og i nogle tilfælde træffe afgørelser
  • Selvstændigt undersøge og afklare juridiske problemstillinger
  • Bistå juristerne i beskrivelse af og selvstændigt udarbejdelse af arbejdsprocesser

Din profil:
Du er ambitiøs og er metodisk i din tilgang. Desuden er det vigtigt, at:

  • Du interesserer dig for at arbejde med lovgivning
  • Du arbejder effektivt, struktureret og leverer høj kvalitet
  • Du er fleksibel, positiv og tager initiativ
  • Du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt

Lidt om os
Du vil blive ansat i en udviklingsorienteret organisation med dygtige kolleger og godt fællesskab. Vi holder til i hjertet af København i ”Kvæsthuset” ved skønne Nyhavn. Vi sidder i åbne kontormiljøer og har en rigtig god kantineordning. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig
Du skal sende os din ansøgning, så vi har den senest 15. december 2025. Der afholdes samtaler løbende. Tiltrædelse snarest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte juridisk konsulent Pierre Svensson på 4695 3205/[email protected], juridisk konsulent Sabrina Støttrup på 4695 3194/[email protected] eller chef for HR, Økonomi og Jura Susanne S. Henriksen på 2360 0266/[email protected].

Hos Din Sundhedsfaglige A-kasse er vi mere optagede af, hvem du er, og hvad du kan bidrage med, end hvordan du ser ud. Derfor beder vi venligst om, at du undlader at vedhæfte et billede på dit CV.

Vi værdsætter en mangfoldig arbejdsplads, og opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Søg stillingen via nedenstående knap "Søg stillingen".

Din Sundhedsfaglige A-kasse skaber tryghed og overskud for ca. 97.000 bioanalytikere, ergoterapeuter fysioterapeuter, jordemødre, psykoterapeuter, sygeplejersker og radiografer. Vi er omkring 85 medarbejdere, og ser os som en partner, der giver vores medlemmer økonomisk tryghed, sparring og inspiration gennem hele deres arbejdsliv. Læs mere på www.dsa.dk.

Ansøgningsfrist:
15. december 2025 Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DSA - Danske Sundhedsorganisationers A-kasse



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DSA - Danske Sundhedsorganisationers A-kasse

Hovedkontor: Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K

DSA står for Din Sundhedsfaglige A-kasse, og er en A-kasse for studerende, nyuddannet, kandidat, ledig, lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, der har en sundhedsprofessionel uddannelse inden for en af følgende faggrupper:


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2936446//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT