Ressourcepædagog til indskolingen på Kildevældsskolen (barselsvikariat)
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist: 21.12.2025
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer
Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)
Søg jobbet
Vil du være med til at styrke det mangfoldige børnefællesskab og skabe deltagelsesmuligheder for alle elever? Vi søger en engageret pædagog til et barselsvikariat i vores indskoling (børnehaveklasse og 2. årgang) i skolens almenafdeling.
Som en del af ressourceteamet arbejder du tæt sammen med årgangens lærerteam om at understøtte læringsmiljøet i klasserne. Din opgave bliver at støtte grupper af elever og enkelte elever i deres faglige, sociale og personlige udvikling – altid med fokus på inklusion, trivsel og fællesskab.
Vi leder efter en pædagog, der
- har stærke relationskompetencer og gerne kendskab til Low Arousal-tilgang og Co-teaching
- er tydelig, rolig og fleksibel i sin tilgang
- brænder for at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn har mulighed for at deltage
- møder elever, forældre og kolleger med en anerkendende og professionel tilgang
- bidrager med energi, smil og lyst til fællesskab
- arbejder struktureret og kan dokumentere indsatser i handleplaner og pædagogiske notater
Vi tilbyder
- en hverdag med faglige og personlige udfordringer
- et tæt samarbejde i ressourceteamet og årgangsteamet
- en nyrenoveret skole med gode inde- og udeområder
- en engageret forældrekreds og skolebestyrelse
- et arbejdsmiljø, hvor hjælpsomhed og fællesskab er i centrum
Om Kildevældsskolen
Kildevældsskolen rummer både almen- og specialafdeling samt KKFO og special-KKFO. Vi er stolte af at afspejle samfundets mangfoldighed – det ser vi som en styrke for elevernes dannelse og uddannelse. Hos os møder du dygtige og engagerede kolleger, der vægter høj faglighed og trivsel.
Skolen ligger på ydre Østerbro med flotte udearealer og en helt ny legeplads. Vi har fokus på natur, miljø og bæredygtighed og en musisk profil i indskolingen med kor på skemaet. Vi arbejder med Co-teaching, elevsamtaler, fælles forberedelse og trivsel i klasserne samt at give eleverne en varieret skoledag med høj faglighed, bevægelse og ture – alt sammen for at skabe en varieret og inkluderende skoledag.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst for pædagoger.
Barselsvikariatet er på 32 timer pr. uge med start 1. februar 2026 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og reference efter aftale.
Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Line Rask på 30 35 63 47 vedr. stillingen. Du kan også læse mere om skolen på Kildevældsskolen.
Sammen med din ansøgning bedes du uploade uddannelsesbevis og CV.
Søg via linket senest søndag den 21. december 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

