Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Realdanias Foreningssekretariat

Realdania



Kom og bliv en del af Realdanias Foreningssekretariat. Vi betjener Realdanias repræsentantskab og vores omkring 190.000 medlemmer.
Foreningssekretariatet søger en dygtig studentermedhjælper, der kan hjælpe os med at validere vores nye og eksisterende medlemmer samt assistere i en række organisatoriske projekter. Du vil som studentermedhjælper i Foreningssekretariatet få mulighed for at bidrage til en bred portefølje af opgaver og projekter.

Hvem er du?
Du er bachelorstuderende på en universitetsuddannelse, hvor du er i gang med 1. eller 2. år af studiet. Du skal have erfaring med at arbejde i Microsoft Office, og vi forventer, at du har nemt ved at sætte dig ind i IT-systemer.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Registrering af nye medlemmer samt kontrol af, om de nye medlemmer lever op til medlemskravene
  • Besvarelse af henvendelser fra både nye og eksisterende medlemmer. Dette foregår primært skriftligt via vores service-management portal, men også via telefon
  • Vask af medlemsdata
  • Bidrage til effektivisering af digitale projekter
  • Forberedelse af og deltagelse i repræsentantskabsmøder (2 gange om året) og valgmøder (3-4 gange om året) rundt om i landet
  • Forefaldende administrative og praktiske opgaver

Hvem er Realdania?
Realdania er en filantropisk forening med ca. 190.000 medlemmer. Foreningen arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø, forstået som de fysiske rammer for vores hverdag.

Foreningssekretariatet har ansvaret for betjening af Realdanias medlemsdemokrati, herunder repræsentantskabet samt planlægning og afholdelse af valgmøder. Foreningssekretariatet har derudover ansvaret for medlemsadministrationen og medlemsservice.

De praktiske oplysninger

  • Antal timer: 10-15 timer pr. uge. Der er generelt en meget høj fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet, som koordineres med de andre studentermedhjælpere. Nogle perioder vil der dog være behov for mere arbejde, samt rejsedage i forbindelse med begivenheder rundt omkring i Danmark.
  • Arbejdssted: Jarmers Plads 2, 1551 København V.
  • Lønniveau: 170 kr. i timen.
  • Arbejdssprog: Stillingen kræver, at du taler og skriver dansk, da du vil have meget dialog med medlemmerne af Realdania.

Bonusinfo
I Realdania møder du professionelle mennesker med forskellige kompetencer, der er engagerede i deres arbejde. Du får hurtigt indblik i opgaver og rutiner i en større organisation, herunder hvordan en medlemsstrategi eksekveres, samt ser hvordan medlemsdemokratiet fungerer i foreningen. Læs mere om Realdania på www.realdania.dk.

Du vil blive en del af et team med et godt arbejdsmiljø, både blandt studenter og faste medarbejdere. Som en del af vores studenterfordele får du tilskud til dine studiebøger og kan spise i vores lækre kantine til en meget favorabel pris.

Spørgsmål kan rettes til projektleder Kenneth Kay Jensen på 52132344 / [email protected] eller studentermedhjælper Freja Storgaard Nørnberg på 20519116/ [email protected].

Send os en kort ansøgning (max 1 side) og CV, via knappen nedenfor hurtigst muligt og senest mandag den 12. januar 2026.

Opstart er snarest muligt. Vi forventer at holde samtaler i løbet af uge 4 og 5. Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg jobbet her

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Realdania



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Realdania

Hovedkontor: Jarmers Plads 2, 1551 København V

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2942220//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT