Socialrådgiver søges til barselsvikariat 30 t. til Kræftrådgivningen i København
Kræftens Bekæmpelse
Vi søger en barselsvikar for vores socialrådgiver. Den primære opgave er psykosocial rådgivning til kræftpatienter, pårørende og efterladte, som indebærer specifik socialrådgivning og samtaler om eksistentielle temaer.
Om os
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis hjælp og støtte til alle, der er berørt af kræft.
Kræftrådgivningen i København tilbyder åben rådgivning alle hverdage uden tidsbestilling. Kræftpatienter og pårørende kan gøre brug af en lang række tilbud i rådgivningen, herunder individuelle samtaler, familiesamtaler, samtalegrupper, aktiviteter og samvær. Kræftrådgivningen i København indgår i et partnerskab med Københavns kommunes kræftrehabilitering, og sammen udgør vi Center for kræft og sundhed.
Om stillingen
Mange brugere er havnet i en uvant situation og har spørgsmål til deres rettigheder og vilkår inden for det sociale område; dagpenge, pension, orlov, mv. Din primære fagspecifikke opgave vil være at kunne rådgive på dette område. Du skal også mere generelt være i stand til at lytte og rådgive på et bredt eksistentielt felt. Her kan brugerne være præget af uvished og optaget af tab og forandringer som følge af livet med kræft.
Særlige funktioner knyttet til denne stilling:
- At være teamets socialrådgiver.
- At forsætte det tætte samarbejde med de to socialrådgivere i Center for kræft og sundhed.
- At belyse og dokumentere patienter og pårørendes udfordringer i forbindelse med kræftforløbet, som et led i Kræftens bekæmpelses erfaringsopsamling.
Generelle rådgiverfunktioner:
- Varetage afklarende, støttende og rådgivende samtaler.
- Korte samtaleforløb
- Samarbejdet med vores frivillige jurist.
Vi lægger desuden vægt på at du:
- Som minimum har et par års erhvervserfaring og gerne indenfor service- og beskæftigelseslovgivningen
- Besidder personlig modenhed, er rummelig og har en psykisk robusthed.
- Har gode samarbejdsevner og er god til at indgå i et tværfagligt team.
- Er åben for forandringer og kan trives i en uforudsigelig hverdag.
Vi tilbyder
Et meningsfyldt og udfordrende arbejde i landets største sygdomsbekæmpende organisation. Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde i et team af 8 dedikerede medarbejdere, hvor der lægges vægt på kollegialt nærvær og støtte. Et kollegialt fællesskab hvor der er plads til lethed og humor som en nødvendig del af et sundt arbejdsmiljø. En spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads præget af faglig dynamik og nysgerrighed. Hvor fagligheden, samarbejdet og teamånden understøttes af ugentlige fællesmøder, ekstern supervision, intern faglig sparring og en anerkendende ledelsesstil.
Stillingen er på 30 timer ugentligt og vikariatet løber frem til 1.12.2026.
Løn og pension efter overenskomst mellem Kræftens Bekæmpelse og relevant faglig organisation. Arbejdstiden er naturligvis røgfri.
Mere information
Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte rådgivningsleder Mette Harpsøe Engel 22594440.
Ansøgning og ansøgningsfrist
Send din ansøgning via vores digitale rekrutteringssystem på www.cancer.dk/job.
Ansøgningsfristen er mandag den 5. januar 2026 kl. 12.00. Ansøgningen bør indeholde en motiveret ansøgning, et CV samt dokumentation for afsluttet uddannelse.
Vi forventer at holde samtaler i uge 3.
Vi ønsker stillingen besat 1. marts 2026.
Kræftens Bekæmpelse indhenter referencer ifm. ansættelse - f.eks. fra tidligere arbejdsgivere. Læs mere i vores privatlivspolitik for jobansøgere, som du finder her.
Kræftens Bekæmpelse
Kræftrådgivningen København
Center for kræft og sundhed
Nørre Alle 45
2200 Kbh. N
Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 5. januar 2026
Lokation: Hovedstaden
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
