Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studiejob: SoMe & Tekstforfatter

Cand



Er du dygtig på skrift og har du flair for LinkedIn og idéudvikling? Så er dette måske jobbet for dig!

Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet
Vores samarbejdspartner er en mindre, specialiseret virksomhed, der leverer konsulentydelser inden for projektledelse til vindindustrien. De arbejder allerede tæt sammen med kunder som Vestas og har ambitiøse planer om at udvide deres forretning mod nye segmenter inden for bæredygtig energi.

For at styrke deres brand og synlighed søger de nu en dygtig studerende, der kan sætte ord på deres faglighed og hjælpe med at bringe nye idéer i spil.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At skrive skarpe og professionelle tekster
  • At producere og planlægge opslag til LinkedIn
  • At udvikle nye idéer til content og til potentielle markeder, virksomheden kan udforske

Arbejdsform
Jobbet vil primært være hjemmefra, så du får stor fleksibilitet i din hverdag. Samtidig vil der være rig mulighed for løbende sparring med virksomhedens direktør, så du altid har støtte og retning i opgaverne.

Hvem er du?
Du er kreativ, kommunikerer klart og formår at gøre komplekse budskaber lette at forstå. Du arbejder selvstændigt, er idérig og har lyst til at præge en virksomhed i vækst.

Virksomheden
Virksomheden er en specialiseret aktør inden for vedvarende energi med fokus på service og vedligehold af vindmøller. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med virksomhedens direktør, hvor både sparring og ideudvikling vil være muligt. Stillingen er som udgangspunkt remote. Der er derfor fleksible timer og god mulighed for at kombinere med både studie og andet job.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Cand



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Cand

Hovedkontor: Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C

Hos Cand arbejder vi for at udvikle virksomheder og studerende. Vi gør dette ved at kortlægge virksomheders behov og udvælger særligt motiverede studerende, der matches med dette behov.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2942617//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT