Venstre søger studentermedhjælper med interesse for sociale medier og politik
Venstre
Bruger du gerne lidt for meget tid på sociale medier for at følge trends? Har du lyst til at fortælle historier i korte videoer, billeder eller memes, der får folk til at stoppe op? Og kunne du tænke dig at arbejde på Christiansborg – sammen med kollegaer, der kombinerer tårnhøje ambitioner med godt humør?
Ja, hvis du kan svare ja til nogle af ovenstående, så er du måske den studentermedhjælper, som vi søger i Venstres medieafdeling.
Om jobbet: Vi leder efter en studerende, der vil have praktisk erfaring med politisk kommunikation på sociale medier. Du behøver ikke vide alt om dansk politik på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, kreativ og har lyst til at lære, og at du måske ligefrem kan lære os noget om de seneste trends.
Du bliver en del af vores SoMe-team, hvor vi udvikler idéer, producerer indhold og arbejder tæt sammen om at få Venstres historier ud til flere mennesker.
Dine primære opgaver vil være:
- at udvikle og producere indhold til Venstres sociale medier som bl.a. TikTok, Instagram og Facebook
- at bidrage med idéer til kampagner, formater og fortællinger
- at hjælpe med små produktioner, optagelser eller redigeringer
- at være med til at gøre afdelingen endnu stærkere – både fagligt og socialt
Om dig: Det er ikke afgørende, om du læser film- og medievidenskab, kommunikation eller har lært alt på TikTok eller YouTube. Det vigtigste er, at du:
- er i gang med en videregående uddannelse
- har blik for, hvordan man kommunikerer på sociale medier
- arbejder selvstændigt og tager initiativ
- trives i et samarbejdende miljø, hvor gode idéer kan komme fra alle
Om os: Vi er 14 kollegaer i Venstres medieafdeling, og vi arbejder tæt sammen om at styrke partiets kommunikation. Vi rådgiver ministre og folketingsmedlemmer og producerer indhold, der gør Venstres politik nærværende og relevant for danskerne.
Vi har en stærk kultur med både høje ambitioner og højt humør. Vi fejrer vores succeser, og der er plads til både faglige diskussioner, fredagsbarer og Tour de Chambre.
Ansøgning og kontakt: Send os en kort ansøgning og kom gerne med eksempler på, hvad du ville kunne tilføre afdelingen. Har du spørgsmål, så kontakt mediechef Hans Skovgaard Andersen på: [email protected] eller tlf. 61624745.
Ansøgningsfrist: Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Finder vi den rette, slår vi til.
Afdeling: Studenter og praktikanterAnsøgningsfrist: 31 January 2026Placering: 1218, København, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

