Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Teknisk dygtig studerende til SundCERT i Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsdatastyrelsen



Vil du være med til at sikre den danske sundhedssektor mod cybertrusler?

Er du villig til at være oppe om natten og passe på os andre mens vi sover eller holder weekend?

Så er her en unik mulighed for at gøre en forskel for borgerne og sundhedssektoren!

Om os
Det forberedende Digitale Sundhed Danmark spiller en central rolle i det danske sundhedsvæsen og håndterer hver dag store mængder personfølsomme data til patientbehandling, forskning, tilsyn og kvalitetssikring. Vores afdeling Cyber- og Informationssikkerhed (CIA) varetager funktionen som Decentral cyber- og informationssikkerhedsenhed (DCIS) i forhold til cyber- og informationssikkerhedsstrategien på sundhedsområdet. Vi har etableret et centralt analysecenter (SundCERT) sammen med sektorens aktører og har brug for dygtige og analytiske studentermedhjælpere med tekniske færdigheder og interesser.

Din hverdag hos os
Du kan se dig selv arbejde i et ungt team og tværfagligt miljø, og du er villig selvstændigt at analysere og udvikle dig sammen med resten af teamet og aktørerne i sundhedssektoren.

Dine primære arbejdsopgaver bliver, at:

  • Indgå i et vagtberedskab, der er aktivt døgnet rundt (eller 24/7), 365 dage om året, hvor du analyserer og reagerer på varsler om tværgående hændelser i sundhedssektoren
  • efter grundig oplæring, selvstændigt analyserer og identificere potentiel cyberkriminalitet mens du er i vagt
  • fungerer som ”single point of contact” til leverandøren ved nedbrud på overvågning- og analyseplatformen
  • opretholde et ”situationsoverblik” over hvad der foregår lige nu for sundhedssektoren både, internationalt, nationalt og i vores specifikke værktøjer.
  • ad hoc opgaver aftalt på baggrund af dine kompetencer.

Vi forestiller os, at du:
Er i gang med en relevant uddannelse inden for cybersikkerhed, datalogi eller lignende teknisk rettet uddannelser og at du brænder for sikkerhed.

Du kan lide at arbejde i et uformelt miljø og du trives med nye opgaver, som løses såvel selvstændigt som i teams. Du har en god forståelse for cybersikkerhed og systemtekniske forudsætninger for at sikre dette.

Derudover kan du svare ja til følgende:

  • du kan lide at nørde med cybersikkerhed
  • du interesserer dig for det tekniske bag god sikkerhed
  • du er selvstændig og tager initiativ til løsning af dine opgaver.

Vi tilbyder

  • at du kan være med til at beskytte den danske sundhedssektor mod cyberkriminalitet
  • at du får indblik i hvordan cyberkriminelle arbejder og hvordan man beskytter sig mod dem
  • spændende og udviklende arbejdsopgaver, der vil give dig indsigt i arbejdet i en statslig styrelse
  • dygtige kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø
  • relevant studiejob med fokus på ansvar, udvikling og selvstændighed.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finanasministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede.

Arbejdstiden er 10-15 timer om ugen. En vagt er typisk 12 timer og dine vagter vil være placeret i tidsrummet fra kl. 19-07 på hverdage, og kl. 7-19 i weekenden. Du kan derfor forvente én-to vagter om ugen (ca. 6 på en måned).

Grundet afdelingens adgang til følsomme oplysninger skal du forvente at skulle igennem et sikkerhedsgodkendelsesforløb og opretholde det gennem hele ansættelsesforholdet. Det er forventet at du kort efter ansættelsen afleverer de nødvendige papirer, herunder kan fremvise en straffeattest som benyttes til dispensation indtil den endelige sikkerhedsgodkendelse.

Kontakt os gerne
Du kan få mere at vide om jobbet ved at kontakte sektions Ole Fisker [email protected], tlf. 2132 7870.

Du kan læse mere om, hvad vi laver på www.sundhedsdatastyrelsen.dk.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og karakterudskrift senest den 4 januar 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende men forventes afsluttet i uge 2-3 2026.

Forventet ansættelse er fra den 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Det forberedende Digitale Sundhed Danmark har røgfri arbejdstid og et røgfrit campus

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 4. januar 2026

Lokation: Sundhedsdatastyrelsen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sundhedsdatastyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sundhedsdatastyrelsen

Hovedkontor: Ørestads Boulevard 5, 2300 København S

Sundhedsdatastyrelsen har til opgave at skabe sammenhængende sundhedsdata og digitale løsninger til gavn for patienter og klinikere samt forskningsmæssige og administrative formål i sundhedsvæsenet.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2944802//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT