ESG konsulent med blik for bæredygtig strategi
Cand
Interesserer du dig for bæredygtighed, data og ansvarlig forretningsdrift? Har du lyst til at arbejde tæt på ledelsen i en anerkendt virksomhed, der har specialiseret sig i at skabe luksuriøse og inspirerende oplevelser, og hvor der er højt tempo og stor mulighed for at præge din hverdag? Så er dette studiejob måske noget for dig.
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Virksomheden søger en ambitiøs og nysgerrig studerende til en stilling med mange spændende opgaver inden for ESG, compliance og HR. Du kommer til at indgå i et tværfagligt samarbejde og får praktisk erfaring med, hvordan strategier føres ud i virkeligheden. Arbejdspladsen er i Vejle, og jobbet udføres primært fysisk fra kontoret, hvor du bliver en del af en social og energisk organisation.
Dine opgaver bliver alsidige og giver indblik i både bæredygtighed, databehandling og organisationsudvikling.
- ESG og bæredygtighed
Du vil bidrage til virksomhedens ESG rapportering og støtte arbejdet med dataindsamling i samarbejde med et eksternt konsulenthus. Du hjælper med at holde overblik over strategien og fremdriften i ESG arbejdet og deltager i en intern gruppe, hvor medarbejdere fra hele organisationen igangsætter initiativer. Derudover vil du bidrage til udvikling af kommunikationsmateriale og dokumenter som for eksempel en Code of Conduct. - Compliance og GDPR
Du sørger for at virksomhedens systemer, blandt andet Comply Cloud, er opdaterede og lever op til gældende krav. Du opdaterer politikker og løser faste månedlige opgaver, som for eksempel registrering af sygefravær. - HR og øvrige opgaver
Du støtter med udarbejdelse af præsentationer og materiale på baggrund af trivselsmålinger og hjælper med ad hoc opgaver inden for HR og compliance.
Virksomheden
Du bliver en del af en velkendt virksomhed, som er i gang med at styrke sin indsats inden for bæredygtighed og ansvarlig drift. Kulturen er præget af flad struktur og stort engagement. Der er højt tempo, mange spændende opgaver og stærke sociale relationer. Du får mulighed for at arbejde tæt på både ledelse og kolleger i andre afdelinger og vil opleve, at dine indsatser har betydning.
Du vil trives i jobbet, hvis du:
- er proaktiv og tager ansvar
- har analytisk sans og en interesse for ESG og compliance
- har lyst til at forstå forretningen og bidrage til den daglige udvikling
- læser en relevant uddannelse og trives i et miljø med både faglighed og humor
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

