Studentermedhjælper til Digitale Værktøjer hos Molio
MOLIO - Byggeriets Videnscenter
Er du studerende med teknisk flair og interesse for områder som strategisk styring af projekter, processer og kunderelationer? Og vil du være med til at styrke udviklingen af Molios digitale værktøjer? Så er du måske vores nye studentermedhjælper!
Vi søger en engageret og struktureret studentermedhjælper til vores afdeling for Digitale Værktøjer. Du kommer til at spille en vigtig rolle både i vores løbende styring og opfølgning på handlingsplaner, brugergrupper og digitale udviklingsprojekter og vil få bred erfaring med både strategiske og operationelle opgaver.
Du kommer til at indgå i en afdeling med 15 andre kolleger med kompetencer inden for blandt andet projektledelse, kunderelationer, IT og data. Tonen er uformel og humøret er højt – også selvom vi tit har travlt.
Du kommer IKKE til at lave kaffe og vande planter, men du kommer til at være vores go-to person, når vi har brug for hjælp til projekt- og procesoverblik, status for brugergrupper, produktion af kortere tekster samt billeder og grafikker til fx powerpoints og hjemmeside. Det er derfor en fordel, hvis du kender til styringsværktøjer som Click-up, PowerPoint og Excel eller er god til at lære dem at kende og en stor fordel, hvis du har lidt flair for nye programmer og værktøjer.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Projektstyring, bl.a. opsætte og gøre status på projektflows
- Mødestyring, bl.a. ved at koordinere, skrive referater og følge op på brugergruppemøder
- Strategisk styring, f.eks. koordinere og gøre status på handlingsplaner og årshjul
- Understøtte teamet med ad hoc-opgaver og projekter (Excel)
Vi forestiller os, at du:
- Læser på CBS, ITU eller lignende
- Har teknisk flair og lærer hurtigt nye systemer og programmer
- Interesserer dig for projekt- og processtyring og kunderelationer
- Er struktureret, grundig og ansvarsbevidst
- Er god til at tage initiativ og kan arbejde selvstændigt
Vi tilbyder:
- Et spændende og alsidigt studiejob på ca. 15 timer om ugen
- Indblik i en bred vifte af områder indenfor strategi og procesledelse
- En hverdag i et engageret og uformelt team, der brænder for byggeriets digitale udvikling
- Arbejdsplads i moderne omgivelser i Herlev – med mulighed for fleksible arbejdstider
Hvad er Molio?
Molio er byggeriets videnscenter. Vi skaber digital udvikling i byggebranchen gennem viden, værktøjer og netværk. Hos os får du mulighed for at gøre en forskel i en branche med stort behov for digital transformation.
Sådan søger du stillingen
Molio ligger i Herlev – tæt på S-toget. Vi forestiller os en stilling på ca. 15 timer om ugen, hvor du arbejder fysisk på vores kontor i Herlev - med start i januar eller februar.
Send dit CV og en kort ansøgning til Christina Juell-Sundbye via [email protected], hurtigst muligt og senest den 20. januar 2026. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
Du er også velkommen til at ringe og høre mere om stillingen på 3051 8939.
Mere om Molio – Byggeriets Videnscenter
Læs mere om vores vision, værdier og strategi "Sammen om bæredygtig udvikling."
Molio
Molio
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

