Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Metodegeneralist til studenterteamet i Markedsanalyse i SKI

Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S



Drømmer du om at bruge både kvalitative og kvantitative metoder i praksis? Og synes du, det er spændende at dykke ned i adfærd, behov, markeder og tal? Så læs videre.

I SKI søger vi en studentermedhjælper, der er metodegeneralist og brænder for at analysere markeder i dybden, fra desk research og interviews til spørgeskemaer og dataanalyse.

” Som studentermedhjælper hos os researcher du ikke til rapporter, der samler støv i skrivebordsskuffen. Dine analysefund bliver brugt aktivt og hjælper kollegaer med at træffe velkvalificerede beslutninger.”
- Siger Marie, din kommende leder

En analyseafdeling, der nørder med stolthed
Markedsanalyseafdelingen sikrer, at SKI’s indkøbsaftaler bygger på solid viden om kunder, indkøbsmønstre, markeder, priser og konkurrence. Det lyder måske tørt – men hvis dit hjerte banker for at forstå adfærd, afdække markedsforhold og kombinere metoder, er det alt andet end det.

Som studentermedhjælper bliver du en integreret del af et uformelt analyseteam, hvor du får både faglig sparring og kærlige (og til tider spydige) kommentarer med på vejen. Vi prioriterer nysgerrighed og faglig udvikling højt og sparrer aktivt om alt fra analysedesign og markedsdynamikker til tolkning af empiri og formidling.

Højt til loftet og garanteret stejl læringskurve
Du får ansvar fra dag ét og den oplæring, du har brug for. Du arbejder tæt sammen med erfarne analytikere, der både har konkrete opgaver klar og er nysgerrige på, hvad du kan bringe i spil.

" Vi lover dig en stejl læringskurve og tæt samarbejde med erfarne analytikere. Og vi glæder os til at aktivere de metodekompetencer, du har med fra studiet, i interviews og spørgeskemaer med alt fra indkøbschefer og køkkenledere til fagsygeplejersker, kundemanagers og CEO’s.
– Siger Marie, din kommende leder

Lige nu leder vi efter dig, der synes, at arbejdet med at forstå kunder og markeder er det sjoveste, man kan få løn for. Dig, der kan kombinere tal med indsigter fra interviews.

Din hverdag som student
Som student i Markedsanalyse kommer du blandt andet til at arbejde med:

  • Markedsanalyser: Planlægning, dataindsamling, analyse og afrapportering
  • Kvalitative metoder: Interviews og observationer
  • Spørgeskemaer: Udvikling, programmering, databearbejdning og analyse
  • Desk research: Indsamling af branche- og markedsdata, og alt muligt andet, vi pludselig har brug for viden om!
  • Kombineret analyse: Sammenkobling af kvalitative indsigter og kvantitative data (fx indkøbsmønstre, kundebehov, barrierer, forbrug, prisudvikling, konkurrence og bæredygtighed)
  • Formidling: Rapportskrivning og præsentationer til beslutningstagere

Derudover får du Fleksible arbejdstider (ca. 15-19 timer ugentligt og fleksibilitet i forhold til eksamensperioder)

Din analytiske profil
Din uddannelsesbaggrund kan fx være sociologi, antropologi, samfundsfag, økonomi, politologi eller lignende. Det vigtigste er din metodiske bredde, analyseevner og analytiske nysgerrighed:

  • Samfund, marked og kunder: Du interesserer dig for samfund, politik og markedsmekanismer og er nysgerrig på afdækning af kunders behov, adfærd og mønstre
  • Interview: Du har erfaring med interview, kodning og analyse
  • Tal og spørgeskemaer: Du har flair for tal, statistik og spørgeskema og arbejder godt i Excel
  • Analyseformidling: Du er en dygtig analytiker, som kan formidle analysefund klart gennem tekst, figurer og visualiseringer i Word og PowerPoint

SKI sikrer økonomisk råderum - til gavn for hele samfundet
Staten og kommunernes Indkøbsservice (SKI) er den offentlige sektors indkøbsservice og videncenter. Vi laver indkøbsaftaler og løsninger, der skaber værdi og frigør ressourcer til velfærd. Vi sidder knap 200 specialister i moderne lokaler i Valby, hvor vi kombinerer høj faglighed med en uformel og tillidsfuld arbejdskultur.

Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her.

Du er vores nye kollega, er du ik´?
Send en kort motiveret ansøgning og dit CV via linket øverst i opslaget senest den 8. januar 2026.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter vores nye student, når vi har fundet det rette match.

Vi håber, du kan starte i januar eller februar – men venter gerne, hvis du først lige skal hjem fra din dykkerferie på Bali eller overleve 10 eksaminer!

Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i Markedsanalysechef, Marie Christiansen Krøyer på telefon 21 75 50 51 eller på mail [email protected].

Vi anvender elektronisk rekruttering og modtager derfor hverken ansøgninger via mail eller fysisk post. Du finder ansøgningslinket øverst i opslaget.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send ansøgning

Region:

  • Region Hovedstaden

Arbejdstid:
Deltid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
8. januar 2026

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
Valby

Hjemmeside:
http://www.ski.dk

Kontoradresse:
Montagehallen Pakkerivej 6 2500 Valby

Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S
SKI er sat i verden for at hjælpe det offentlige med at købe effektivt og professionelt ind. Det gør vi ved at lave indkøbsaftaler, der samler indkøbsområder, som går på tværs af hele den offentlige sektor. På den måde kan vi opnå større besparelser og bedre aftalevilkår. Derved undgår den enkelte offentlige organisation – fx kommune, ministerie eller region – at investere ressourcer i den lange og ofte komplicerede proces, det er at udforme og gennemføre et udbud, som resulterer i en indkøbsaftale.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S

Hovedkontor: Zeppelinerhallen, H.C. Hansens Gade 4, 2300 København S

SKI er sat i verden for at hjælpe det offentlige med at købe effektivt og professionelt ind. Det gør vi ved at lave indkøbsaftaler, der samler indkøbsområder, som går på tværs af hele den offentlige sektor. På den måde kan vi opnå større besparelser og bedre aftalevilkår. Derved undgår den enkelte offentlige organisation – fx kommune, ministerie eller region – at investere ressourcer i den lange og ofte komplicerede proces, det er at udforme og gennemføre et udbud, som resulterer i en indkøbsaftale.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2948592//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT