Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Er du studerende og vil være med til at mindske ulighed i sundhed?

Region Hovedstaden



Akutberedskabet i Region Hovedstaden søger en engageret studentermedhjælper til forskningsprojektet CARAMBA med opstart 1. februar 2026. Stillingen er på 8 timer om ugen.

Jobbeskrivelse
Kort fortalt går CARAMBA forskningsprojektet ud på at øge overlevelsen efter hjertestop i udvalgte almene boligforeninger i Københavnsområdet. I kombination sætter vi hjertestartere op og underviser systematisk i basal genoplivning (HLR) for at styrke beboernes muligheder for at handle ved hjertestop.

Indtil nu har vi allerede undervist ca. 750 beboere i HLR. Målet er, at 3000 beboere har gennemført et kursus inden 2028.

De næste år skal der derfor sættes fart på kursusdeltagelsen – blandet andet gennem øget digital tilstedeværelse ift. rekruttering og interessentpleje, tilstedeværelse ved boligforeningernes events (fx fastelavn) og opsøgende kontakt til nærliggende institutioner med forældre og personale som målgruppen.

Dine opgaver
Som en del af vores forskningsteam får du mulighed for at være med på et spændende RCT-forskningsprojekt som er ”første-af-sin-slags”, hvor du i høj grad kan præge både din egen arbejdsgang og vores fælles strategi for projektet.

Din primære opgave bliver at:

  • Koordinere og rekruttere beboere til HLR-kurser i samarbejde med hjerteforeningen og kontaktpersoner i boligforeningerne.

Derudover kan der efter interesse være opgaver som fx:

  • Deltage i koordinerende møder med samarbejdspartnere
  • Bidrage til nyhedsbreve, SoMe og fysiske opslag for kurserne
  • Hjælpe med praktisk koordinering omkring events
  • Kontakte nærliggende institutioner og mulige samarbejdspartnere med formål at øge antallet af uddannet borgere i almene boligområder.

Vi tilbyder

  • Du kommer til at arbejde tæt sammen med en ph.d.-studerende, en videnskabelig assistent og en anden medicinstuderende. Ingen står alene med opgaverne – vi løser udfordringerne sammen som et team.
  • Et højt fagligt, samtidig hyggeligt og uformelt forskningsmiljø
  • Fleksibel arbejdstid med hensyn til studie og eksamener
  • Kort vej fra idé til handling – og stor mulighed for at få indflydelse på din egen arbejdsgang
  • Tilknytning til et banebrydende forskningsprojekt inden for hjertestop og ulighed i sundhed
  • Mulighed for at deltage i andre forskningsprojekter
  • Mulighed for at skrive bachelor- eller kandidatopgave med PhD vejleder eller andre lignende opgaver

Din profil
Vi søger en studerende, der:

  • Læser medicin, folkesundhedsvidenskab, ambulancebehandler(elev) eller en beslægtet uddannelse (gerne på kandidatniveau)
  • Har interesse for forskning måske særligt inden for ulighed i sundhed.
  • Gerne vil arbejde med projektkoordinering
  • Er god til at formulere sig skriftligt og mundtligt
  • Er udadvendt, energifyldt og trives med opsøgende kontakt
  • Trives i tæt samarbejde i et team – og samtidig kan arbejde selvstændigt, struktureret og bevare overblikket
  • Er initiativrig og er god til at prioritere imellem opgaver

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er tidsbegrænset til 1. januar 2027, med mulighed for forlængelse.
Løn og ansættelsesforhold aftales i henhold til gældende overenskomst mellem HK Kommunal og Akutberedskabet. Løn fastsættes efter gældende overenskomst og lokalaftaler i Akutberedskabet. Pension i henhold til overenskomst.

Arbejdspladsen er primært på Telegrafvej 5, Ballerup, med mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest 11. januar 2026
Forventet opstart 1. februar
Ved interesse eller yderligere spørgsmål kontakt:
Videnskabelig assistent Morten Gram Sell[email protected]

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 11. januar 2026

Lokation: Region Hovedstadens Akutberedskab

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2950388//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT