Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Administrativ medarbejder til VIA Film og Transmedia

VIA University College



Vil du spille en central rolle i at få hverdagen til at fungere smidigt og professionelt omkring bacheloruddannelsen Multiplatform Storytelling and Production (MSP)?

Stillingen er på 30 timer om ugen og har arbejdssted i Filmby Aarhus.

MSP er en nytænkende filmuddannelse, der arbejder på tværs af nutidens og fremtidens filmiske platforme og genrer. Når der er flest studerende, har vi omkring 140 studerende i bygningen samtidig. Vores hverdag er travl, præget af pionerånd og et stærkt samarbejde mellem undervisere, ledelse og administration. Som administrativ medarbejder bliver du en vigtig koordinator i kontakten mellem ledelse, medarbejdere, studerende og eksterne samarbejdspartnere. I en lille uddannelse vil du få en bred vifte af opgaver og en central rolle i at få hverdagen til at fungere.

Primære funktioner og opgaver
• Ledelsesstøtte for nærmeste leder
• Udarbejdelse af referater, notater, sagsfremstillinger og præsentationer
• Kvalitetssikring og dokumentation
• Vedligeholdelse af procedurer for uddannelsesaktiviteter
• Studieadministrative opgaver
• Administrativ bistand ved f.eks. timesedler, honorarer og fakturaer
• Generel administrativ support, koordinering og kommunikation

Hvem er du?
Du har gerne erfaring fra lignende stillinger og et solidt kendskab til administrative opgaver, gerne inden for videregående uddannelse. Du arbejder struktureret, trives med både rutiner og ad hoc-opgaver, og har blik for detaljerne. Du er opsøgende, imødekommende og trives i et miljø med mange unge mennesker og en høj grad af aktivitet. Du kan kommunikere klart på både dansk og engelsk. Du skal desuden have interesse for, og gerne erfaring med, at forbedre og effektivisere dit arbejde ved hjælp af kunstige intelligensværktøjer. Din uddannelsesbaggrund kan være HK eller akademisk.

Vi tilbyder
En varieret og meningsfuld stilling i et dynamisk og inspirerende miljø i Filmby Aarhus. Her får du mulighed for at gøre en forskel for både studerende og medarbejdere og blive en del af et engageret og uformelt team, hvor samarbejde og faglig udvikling vægtes højt. Du får reference til uddannelsesleder Louis Thonsgaard. Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Louis på +45 8755 0550 eller [email protected].

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer (HK) eller overenskomsten for akademikere i staten.


Stillingen er på 30 timer om ugen.

Dit hovedarbejdssted er Filmbyen i Aarhus, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.

Vi håber, at du kan starte den 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter.
Ansøgningsfristen er den 6. januar 2026 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler primo januar 2026.

VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik

Afdeling: Multiplatform Storytelling and Production

Ansøgningsfrist: 06 January 2026

Placering: Filmbyen, 8000, Aarhus C, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos VIA University College



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


VIA University College

Hovedkontor: Hedeager 2, 8200 Aarhus N

VIA University College uddanner blandt andet fremtidens ingeniører, designere, lærere, pædagoger og sygeplejersker. Vi har over 40 videregående uddannelser på otte campusser i Region Midtjylland. Gennem forskning og udvikling sikrer vi høj kvalitet og ny viden i vores uddannelser - og i det danske samfund. VIA samarbejder tæt med offentlige og private virksomheder. Sammen udvikler vi dansk erhvervsliv og morgendagens velfærdssamfund.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2951673//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT