Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Amputationsrådgiver til projektstilling i Holbæk- og Køgeklyngerne

Region Sjælland



Vi har fået forlænget bevillingen til Vidensenhed for Rehabilitering og Palliation ved Sår og Amputationer, ViRSAs amputationsrådgiverprojekt og søger derfor to amputationsrådgivere med relevant sundhedsfaglig baggrund (fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, bandagist eller sygeplejerske) til Holbæk- og Køgeklyngerne. Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Projektet har til formål at afprøve, om en uvildig amputationsrådgiver kan bidrage til bedre sammenhæng og kvalitet i rehabiliteringsforløbet for personer, der får amputeret ben i Region Sjælland. Amputationsrehabilitering er samtidig udpeget som et fokusområde i sundhedsreformen, og projektet bidrager med konkrete erfaringer på området.

Om stillingen
Som amputationsrådgiver arbejder du med rådgivning, støtte og koordinering på tværs af sygehus og kommune for borgere, der har fået foretaget en benamputation. Rådgiverfunktionen baseres på eksisterende evidens og nationale kliniske retningslinjer og har fokus på organisatorisk, faglig og patientoplevet sammenhæng.

Arbejdet omfatter blandt andet:

  • Opsøgende kontakt under indlæggelse
  • Kontakt ved og efter udskrivelse – gerne i samarbejde med kommunen
  • Rådgivning og opfølgning efter individuelt vurderet behov det første år efter amputationen
  • Samarbejde med relevante fagpersoner og teams på tværs af sektorer

Rådgiveren har en proaktiv og koordinerende rolle, men har ikke behandlingsansvar. Rollen er at fungere som patientens støtte og guide i forhold til muligheder, tilbud og forløb.

Kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du kan se dig selv i følgende:

  • At arbejde i en rådgivningsrolle i samarbejde med forskellige teams og på tværs af organisationer
  • At arbejde på tværs af organisatoriske og geografiske grænser
  • At kunne anerkende, acceptere og håndtere usikkerhed og kompleksitet hos personer, der har gennemgået en benamputation, med fokus på kontakt i det omfang, der er behov for
  • At have stærke kommunikative og relationelle kompetencer
  • At have øje for målsætning og opfølgning i samarbejde med borgeren

Vi tilbyder

  • To projektstillinger á 11 timer ugentligt
  • Ansættelse fra 1. februar 2026 til 30. april 2027
  • Stor frihed i planlægning af egne opgaver
  • Et selvstændigt arbejde i egen klynge samt samarbejde i et dedikeret tværfagligt team i ViRSA

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Ulla Riis Madsen

Email
[email protected]

Stilling
Forskningslektor

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
048597

JOBTYPE
Deltid under 21 timer

OPSLÅET
8. januar 2026

ANSØGNINGSFRIST
18. januar 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2957743//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT